Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sigurðsson, Jón, 1811-79, Politiker, Filolog og Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Siden af at besørge sin politiske Virksomhed, udstrakte Korrespondance
og litterære Produktion har han efterladt sig betydelige, af
ham anlagte Samlinger. Han skrev en udmærket Haand, excerperede
hurtig og klart, og paa den Maade har han samlet i Uddrag
det meste af, hvad vore Arkiver og offentlige Samlinger indeholde
angaaende Island.
J. S. var en harmonisk Natur, en sund Sjæl i et sundt Legeme.
Han var en høj, kraftigbygget Skikkelse, som først de sidste Aar
svækkedes af Sygdom; Haaret blev tidlig hvidt, men de brune
Øjne vare livlige og spillende. Hans Udtryk var velvilligt, men
bestemt, hans Optræden værdig og tillidvækkende; et kraftigt
Organ støttede hans naturlige Veltalenhed. Han var en pletfri
Karakter og hans Privatliv ulasteligt. Hans Hjem var Samlingssted
for de herværende Islændere, hvem hans naturlige Gjæstfrihed drog
til Huse, uagtet de økonomiske Kaar i Virkeligheden kunde være
vanskelige nok. Vel opnaaede han dels til bestemte Arbejder,
dels mere i Almindelighed forskjellig offentlig Understøttelse, men
ingenlunde i det Omfang, som Tilfældet vilde have været, om han
udelt havde kunnet ofre sig for litterær Virksomhed, og at indtræde
i Statstjenesten maatte snart vise sig uforeneligt med fortsat
politisk Virksomhed. Medens han i største Delen af sit Liv fuldt
ud kunde betragte sig som Repræsentant for Islands offentlige
Mening, kom han ved en enkelt Lejlighed i bestemt Modsætning til
denne, nemlig da han 1857 og følgende Aar sluttede sig til
Regeringen i dennes Opfattelse af, at det opblussende Faareskab skulde
betvinges ved Kur, medens man paa Island med stor Lidenskab
kæmpede for Nedslagtning. Dette førte til, at han efter sin
Virksomhed i denne Sag 1859 i de 5 følgende Aar (1860-64) ikke
betraadte Islands Jordbund. J. S.s Stilling som Privatmand medførte,
at man havde Vanskelighed ved at finde en Betegnelse for ham
til Adskillelse fra andre af samme Navn; jævnlig greb man til at
kalde ham «Arkivar» efter hans kortvarige Ansættelse ved det
historisk-arkæologiske Arkiv; sædvanlig nævnede hans Landsmænd
ham dog «Formand» efter hans stadige Gjenvalg til Altingsformand;
heller ikke sjælden træffer man «Ridder» (efter hans
Udnævnelse til Ridder af Danebrog 1859).
Andvari VI (1880).
Timarit III (1882).
K. Maurer, Zur polit. Gesch. Islands (Lpz. 1880) S. 301 ff.
Jón Sigurðsson, the Icelandic patriot (Reykj. 1887).
Erslew, Forf. Lex.
Kr. Kaalund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
