Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Simonsen, Niels Juel, f. 1846, Operasanger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilken Vej han skulde gaa. Efter Konfirmationen vejlededes han
i Kjøbenhavn i Violinspil af Stockmarr og i Sang af Liebe, men
under et Sommerophold paa Møen tog Friluftslivet ham fangen, og
han blev der som Landvæsenselev og steg til Forvalter. I Krigen
1864 gik han med som frivillig ved det Aarøeske Strejfkorps, og
efter dens Ophør tog han til Kjøbenhavn for at holde Udkig med
ledige Forvalterpladser. Men Henrik Rung, i hvis Hus han ved
Bekjendtskab med en af Sønnerne kom, tænkte sig, at der stak
et Sangeræmne i ham, og efter at have faaet Vished herom ved
hans Foredrag af Borgvægterens Sang af «Macbeth» tog han sig af
hans vokale Uddannelse og skaffede ham mod Slutningen af 1864
Ansættelse som Elev ved det kongl. Theater. Han var i denne
Egenskab ogsaa med i Balletterne, og Forholdet til denne Kuntsart var
saa venskabeligt, at han senere (1877) fornyede det og overtog
Axel Hvides Rolle i «Valdemar», Stemmen var eller betragtedes
som en høj Bas, og han tænkte paa at debutere som den af
Alderdom sitrende, blinde Jacob i «Joseph og hans Brødre». Publikum
lærte ham at kjende ved enkelte Koncerter i Cæciliaforeningen; i
Nov. 1867 sang han ved en Koncert for Foreningen «Fremtiden»
i det nye zoologiske Musæum. Imidlertid var Stemmens Karakter
som Baryton bleven ganske utvivlsom, og al hans Hu rettedes mod
Titelrollen i Marschners Opera «Hans Heiling». Med meget
Besvær lykkedes det ham at faa en Theaterprøve i Stand, og den
faldt saa godt ud, at Høedt paatog sig at instruere ham i Rollen.
Debuten som Hans Heiling fandt Sted 4. Nov. 1868 under de
gunstigste Varsler. Den karakteristisk anlagte Figur med det
dæmonisk-erotiske Væsen var allerede i Sang og Spil saa temmelig
færdig og blev ham, under en idelig Vexlen af Heilings Moder,
Bjærgdronningen, en trofast Ledsager paa hans Kunstnerbane; han
skaffede Operaen en fortjent Plads i Repertoiret, som den ingensteds
ellers har, og pointerede selv i Overensstemmelse med Publikum
sin Forkjærlighed for den, da han udførte den ved sit 25 Aars
Jubilæum. Om det end i Begyndelsen syntes at gaa lidt langsomt
med at faa nye Roller, vare dog de, han fik, desto vægtigere –
som anden Debut udførte han 11. Jan. 1870 Agamemnon i «Iphigenia
i Aulis» –, og der var ikke forløbet stort mere end en halv
Snes Aar efter Debuten, førend han havde et Repertoire, der i
det væsentlige omfattede de Roller, som maa regnes for hans
allerbedste. Fra 1873 var hans store Stilling ved Operaen sikret. 1874
udnævntes han til kongl. Kammersanger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
