- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
602

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Simonsen, Niels Juel, f. 1846, Operasanger - Simonsen, Simon Ludvig Ditlev, f. 1841, Dyrmaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skattet ogsaa uden for Theater og Koncertsal og nyder en sjælden
Popularitet. Han har i flere Aar været Skuespillerforeningens
Formand og er Formand for de danske Vaabenbrødres kjøbenhavnske
Afdeling. 1885 blev han kongl. Skuespiller. – 11. Maj 1869
ægtede han Cecilie Elisa Laura Eulalia Bjørn, Datter af Kapitajn
Peter Christian B. og Cathrine Antoinette f. Guldager. Endnu
staar han i sin fulde Kraft, og hans Betydning for den danske
Opera har Tiden ikke formindsket.

Illustr. Tid. XXI, Nr. 1052; XXXV, Nr. 6.
P. Hansen, Den danske Skueplads.

C. Thrane.


Simonsen, Simon Ludvig Ditlev, f. 1841, Dyrmaler. S.
er Søn af ovennævnte Niels S. og født i München 19. Jan. 1841.
Med sine Forældre kom han til Kjøbenhavn i en Alder af 4 Aar;
efter sin Konfirmation blev han, der allerede som Dreng havde
tegnet meget under sin Faders Vejledning, Elev af Kunstakademiet,
som han gjennemgik 1855-60. Allerede i 1859 havde han
imidlertid sin Debut paa Charlottenborg og havde den for en
Akademielev ingenlunde almindelige Lykke, at hans Arbejde, «En
Ko, halv naturlig Størrelse», blev lønnet med den Neuhausenske
Præmie. Paa den nærmest paafølgende Udstilling blev hans
«Ildebrand paa Landet» solgt til Kunstforeningens Bortlodning, og i
1861 vandt han for anden Gang den Neuhausenske Præmie for
«En Hingst fra Frederiksborg Stutteri»; tredje Gang tilkjendtes
samme Præmie ham i 1867 for «Heste uden for en Landsbysmedje».
I 1867-69 rejste S. med Kunstakademiets Stipendium i Udlandet
og opholdt sig først i Frankrig, derpaa i Italien; flere Gange
senere studerede han i Italien, saaledes i 1881, da det Anckerske
Legat var blevet ham tilstaaet. 9. Juli 1874 ægtede han Regisse
Christine Marie Svendsen (f. 1846), Datter af Hofslagtermester Niels
S. og Johanne Marie f. Scheibel. S. ynder at fremstille Dyrene
i mere eller mindre bevæget Situation og lægger i Almindelighed
megen Vægt paa Billedets Indhold eller Fortælling, paa
Sammenspillet mellem de forskjellige Dyr eller imellem disse og
Mennesket; i Arbejder som «En ny Kammerat; Hundene betragte den
ny Kammerat med forskjellige Følelser, men holdes i Tømme ved
Skovriderens Nærværelse» (1879) viser sig hans stærke Stræben efter
at give hvert enkelt Dyr Individualitet, i andre som «Hundene
komme med Mikkel» (1887) den Evne til at udtrykke livfuld

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:39 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/15/0604.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free