Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Simonsen, Simon Ludvig Ditlev, f. 1841, Dyrmaler - Vedel Simonsen, Lauritz Schebye, 1780-1858, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bevægelse, der hører til den meget populære Malers bedste
Egenskaber.
Weilbach, Nyt Kunstnerlex.
Sigurd Müller.
Vedel Simonsen, Lauritz Schebye, 1780-1858, Historiker,
fødtes 20. Dec. 1780 paa den fynske Herregaard Elvedgaard, som
hans Farfader, en Husmandssøn, der havde arbejdet sig i Vejret,
ved Giftermaal var kommen i Besiddelse af. Hans Forældre vare
Kancelliraad Claus V. S. (f. 1750 d. 1832) og Ane Marie f.
Schebye (f. 1757 d. 1827), en fynsk Herremandsdatter. I det velhavende
Hjem tilbragte V. S. en ensom Barndom, men allerede fra sit 10.
Aar opdroges han i Præstegaarde, indtil han 1798 blev Student.
Efter først at have studeret Lovkyndighed – som Stud. juris blev
han 1801 Premierlieutenant i det af Studenter dannede
Kronprinsens Livkorps – vendte han sig til Lægevidenskaben og tog 1803
Embedsexamen heri. Det følgende Aar vandt han baade
Universitetets Guldmedaille for en lægevidenskabelig Afhandling og den
medicinske Doktorgrad, hvorpaa han 1805-6 studerede ved
Universiteterne i Gøttingen og Halle. Hans Omgang paa sidstnævnte
Sted med H. Steffens fik stor Betydning for ham, i det den
gjorde ham til en begejstret Tilhænger af den Schellingske
Naturfilosofi og den tyske Romantik. Han, hvis unge Sjæl i
Barnekammeret paa Elvedgaard havde indsuget den fantastiske Overtro
og sagnagtige Overlevering, som endnu førte et frodigt Liv blandt
Almuen, grebes nu af en levende Interesse for Middelalderen og
førtes derved ind paa nye Baner.
Foreløbig forenede han sine gamle og nye Interesser ved at
lægge sig efter Lægevidenskabens og dens Dyrkeres Historie, men
det varede ikke længe, inden han helt gik over til historiske
Studier. 2 vidt forskjellige, i Aaret 1806 udsatte Prisspørgsmaal fristede
ham, de skjønne Videnskabers Selskabs: en Lovtale over Griffenfeld,
og det danske Videnskabernes Selskabs: om Østgoterne i
Italien. Paa hint arbejdede han i et Par Aar, men da fremlagde
han ogsaa et Manuskript paa 90 Ark foruden Bilagene; intet Under,
at dette fandtes langt at overskride Grænserne for en «Lovtale»,
saa at Prisen ikke kunde tilkjendes ham, men Haandskriftet
kjøbtes af Kongen med Tilsagn om, at det en Gang skulde blive trykt,
et Løfte, som dog aldrig indfriedes. Afhandlingen om Østgoterne
indbragte derimod V. S. Guldmedaillen (1807). Da han for sine
Studiers Skyld følte Ønskeligheden af et fast Ophold i Kjøbenhavn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
