- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
606

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vedel Simonsen, Lauritz Schebye, 1780-1858, Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Løb en hel Del ordenshistoriske Afhandlinger (utrykte), men
samtidig kastede han sig for en Tid over golde Studier af
Middelalderens og Østerlandenes Symbolik og Magi, i hvilken Anledning
han 1819 foretog en Rejse til Hamborg. Efter at hans Forhold
til Ordenskapitlet var løst, gjorde han næppe flere Forsøg paa at
bane sig Vej til nogen Embedsstilling; endnu 1823 havde
Kancelliet tænkt paa ham som en af den gamle Gehejmearkivar
Thorkelins Efterfølgere, men det endelige Valg faldt ikke paa ham. 1832
arvede han Elvedgaard, hvis Gods han dog ikke selv styrede.

Med Undtagelse af, at V. S. 1829 udsendte en lille Piece om
historiske Topografier, der indviklede ham i en Fejde med den
senere Biskop N. Faber, som med rette opponerede mod hans
upraktiske Forslag, udkom der intet selvstændigt historisk Arbejde
af ham i Aarene 1817-39, og hans Bidrag til Tidsskrifter ere i
disse Aar paa de sidste nær næsten lige saa sparsomme; det
vigtigste er hans indgaaende Behandling af «Kæmpevisernes Skildring
af Middelalderens Riddervæsen» (1829). Han kom nu ind i en ny
Periode af sit Liv, hvor han syslede med Digtekunsten. I
Trediverne udgav han en hel Række Digte og Digtsamlinger, de fleste
tilegnede kongelige Personer. Et af disse Smaahæfter, «Ung
Harald» (1831), er en Art Avtobiografi, et andet, «Livets Cirkel»,
indeholder en Del Indskrifter, han havde anbragt i sin Have. De
lyriske Stemningsudbrud lykkes ham bedst, og enkelte af hans
Smaavers ere virkelig tiltalende ved det Vemod, der vibrerer
gjennem dem. De bedste ere kjendte fra hans senere historiske
Skrifter, hvis Titelblade han prydede med dem; men læser man dem
i større Partier, virke de trættende, og naar han vil optræde som
Digter i stor Stil om høje Æmner, bliver han uklar i Steden for
dybsindig. Ogsaa tekniske Ufuldkommenheder klæbe ved hans Vers.

Efter Digterperioden i V. S.s Liv fulgte et Afsnit, det
betydningsfuldeste, kjendetegnet ved en endnu mere overvældende
historisk Produktion end den i Aaret 1813. Som en Indledning til den
nye Periode fremkom 1840 hans «Bidrag til danske Slottes og
Herreborges Bygnings- og Befæstningshistorie i den katholske Tid», og
derefter tog hans Forfatterskab Fart. I Aarenes Løb havde han
indsamlet Masser af Stof til Adelens Personalhistorie og til Fyns
og særlig hans Fødeegns historiske Topografi, og af disse
Samlinger gav han sig nu til at uddrage og udgive for Fode væk,
navnlig støttet af Kall Rasmussen (XIII, 520), thi hvor rige hans
Samlinger end vare, havde de den væsentlige Mangel, at de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0608.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free