- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
616

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sivard den digre, -1055, Jarl af Northumberland - Sivendsen (Glimager), Christoffer, -1623-, Præst, Forfatter - Siwers, Berent, 1646-96, Skolemand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Sivard den digre, –1055, Jarl af Northumberland,
synes at være kommet til England med Knud den store og med sin nære
Slægtning Ulf Jarl; han sattes af Knud til Jarl over Deira. S.
var en Kæmpe af Skikkelse, kraftig og hensynsløs, men retskaffen
og dygtig. Under Hardeknuds Regering deltog han sammen med
andre Jarler i en Plyndring af Worcestershire, hvor man havde
nægtet at betale Skat; paa den Tid dræbte han ogsaa paa Hardeknuds
Tilskyndelse sin Hustrus Onkel Eadwulf, Jarl af Bernicia,
og kunde derpaa forene hele Northumberland under sin Magt.
Paa Kong Edvards Bud foretog S. et Tog til Skotland og slog
Kong Macbeth ved Dundee (1054); Kampen havde dog været
haard og voldt mange engelskes og danskes Død; saaledes faldt
S.s Søn Osbeorn, der dog – til Faderens Trøst – modtog
Dødsvunden forfra (S. er skildret i Shakspeares «Macbeth»). Da S.
følte Døden nærme sig, vilde han ikke «dø som en Ko», men
forlangte at iføres sin fulde Rustning, med Hjælm paa Hovedet og
Sværd i højre Haand, og saaledes døde han staaende (1055). Han
begravedes i en Kirke ved York, som han havde ladet bygge og
indvie til St. Olaf.

Stephen, Dictionary of nat. biography LII.
Freeman, The Norman conquest of England.
G. Stephens, Macbeth, Earl Siward and Dundee (1876).

Johannes C. H. R. Steenstrup.


Sivendsen (Glimager), Christoffer, –1623–, Præst,
Forfatter, var Søn af Præsten Sivende Hansen i Glimager i Skaane.
Som Præst i Stoby og Sandby sammesteds, i alt Fald siden 1610,
var C. S. bekjendt for gode Naturgaver, men førte et daarligt
Levned og laa i Strid med sine Embedsbrødre. Hans Hustru hed
Marine, og han selv synes endnu at have været i Live 1635. Han
udgav 1622 en halv allegorisk Opbyggelsesbog, «Militia spiritualis,
Guds Børns aandelige Strid», tilegnet Otte Marsvin til Dybæk, og
Aaret efter med Tilegnelse til den udvalgte Prins Christian en
Bearbejdelse af Sicilianeren Guido de Columnas «Hist. Beskrivelse
om den trojanske Krig» efter de Dares Phrygius og Dictys Cretensis
tillagte opdigtede Beretninger. Den indledes med en Henvendelse
til Læseren i Lyskanders trohjærtige Knittelrim. Sproget er
ret godt, og Bogen oplagdes paa ny 1709 og 1761.

Nyerup, Alm. Morskabslæsn. S. 32.
Cavallin, Lunds stifts herdaminne IV, 370.

J. Paludan.


Siwers, Berent, 1646-96, Skolemand, var rimeligvis Søn af
den urolige Præst Johan Berndtson (d. 1672) og hans berygtede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0618.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free