- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
620

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjunesen, Hans, -1563, Præst - Skaaning, Hans Hansen, f 1650, s. Skonning - Skaanlund, Matthies, 1657 - o. 1730, Lakej, Sorenskriver - Skade, Niels Clausen, f 1531, s. Clausen (III, 628) - Skade, Offe, 1609-64

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udset ham til deres gamle Sognepræsts Efterfølger. I alt Fald blev
H. S. 1555 Sognepræst ved St. Peders Kirke i Malmø. Han døde
1563 af Pest, efterladende Hustru og mange Børn og Stifbørn.
Hustruen havde nemlig tidligere været gift med Hospitalsprædikanten
Oluf Jensen i Malmø. – Vore ældre Litteraturhistorikere
(og endnu N. M. Petersen) sammenblande H. S. med Professor
Jens Andersen Sinning (ovfr. S. 614).

Ny kirkehist. Saml. II, 231.

H. F. Rørdam.


Skaaning, Hans Hansen, d. 1650, s. Skonning.


Skaanlund, Matthies, 1657-o.1730, Lakej, Sorenskriver,
var Søn af en Ridefoged og født i Lund i Skaane, efter hvilke
Stedsnavne han maa have taget Navn. Efter en kort Tid at have
gaaet i Latinskole i sin Eødeby kom S. i Tjeneste hos forskjellige
danske Herrer. Han var saaledes Lakej hos Just Høg (VIII, 225)
under Fredskongressen i Nimwegen 1676-79 og tjente 1680-88 i
samme Egenskab hos Christian Gyldenløve (den Gang et Barn, der
opholdt sig i Statholder U. F. Gyldenløves Hus), hvem han fulgte
paa hans Udenlandsrejse 1682. For sin tro Tjeneste belønnedes
han 1688 med Ørkedalens Sorenskriveri i Throndhjems Stift, hvor
han virkede i over 40 Aar. Sine yngre Aars Hændelser har han
udførlig beskrevet, og denne hans underholdende Avtobiografi giver
ikke uvigtige Bidrag til hans Tids Historie. Det ser ud, som om
S. gjennem sin Herre Chr. Gyldenløve har bidraget til, at Bestemmelsen
i Norske Lov om, at Amtmændene skulde være Skifteforvaltere,
ikke blev sat i Kraft, men at Skifterne bleve overdragne
til Sorenskriverne.

(Norsk) Hist. Tidsskr. III, 97 ff.

L. Daae.


Skade, Niels Clausen, d. 1531, s. Clausen (III, 628).


Skade, Offe, 1609-64, født 23. Avg. 1609 paa Kattrup i
Sjælland som Søn af Christoffer S. til Kattrup (d. 1654) og Bodil
Brun (d. 1664), kom i sin Barndom til sin Frænde Ebbe Munk paa
Antvorskov, hvor Christian IV blev opmærksom paa ham og
ansatte ham 1615 som Page hos sin 4aarige Søn Hertug Ulrik, hvem
han derefter fulgte uafbrudt, ogsaa paa Rejser i Udlandet, indtil
han 1629 kom ind i danske Kancelli. 1631 ledsagede han som
Marskal Malte Juul paa hans Ambassade til Rusland, tog s. A.
sin Afsked fra Kancelliet og fulgte 1632 med Hertug Ulrik til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0622.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free