Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skau, Laurids Pedersen, 1817-64, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1843 i Sommersted Kro til Ære for de 2 hjemvendte Stænderdeputerede
P. H. Lorenzen og Posselt, hvor man enedes om at
afholde aarlige Folkefester paa Højskamling. Den første Fest
holdtes 18. Maj 1843, og S.s ildfulde Tale for Modersmaalet vakte
den største Opmærksomhed hele Landet over. 3 Uger efter, 12.
Juni, stiftedes den slesvigske Forening for at værne om Folkets
Sprog og Nationalitet, og S. valgtes til dens Sekretær. I denne
Egenskab udrettede han i Aarene til 1848 et omfattende Arbejde,
affattede en Mængde vigtige Aktstykker, dels Andragender til
Kongen, dels Petitioner til Stænderne, stod i livlig Brevvexling
med fremragende Fædrelandsvenner som H. N. Clausen, Orla
Lehmann, Chr. Paulsen, Ploug og Flor, skrev talrige Artikler i
«Danevirke» og «Fædrelandet» og foretog hyppig Rejser omkring i Landet
for at vække Stemning for den undertrykte Danskhed. Næsten
hvert Aar var han paa Før hos Christian VIII, første Gang 1843,
da den Gram Herredsfoged havde fjærnet en i Tinghuset i
Tørning ophængt Tavle med en Indskrift, der indeholdt en Tak til
Kongen for Sprogreskriptet af 1840 (s. XII, 295). S. A. drog S.
selv tredje til Kjøbenhavn for at virke for Oprettelse af en dansk
Højskole i Nordslesvig. De fandt en glimrende Modtagelse i
Hovedstaden, og navnlig S. gjorde stærkt Indtryk ved sin smukke,
mandige, baade beskedne og djærve Personlighed. Fester holdtes
til Ære for dem, og paa Skydebanen høstede S. jublende Bifald
ved en begejstret Tale for et inderligt Fostbroderskab mellem de
danske paa begge Sider af Kongeaaen. Aaret efter var han atter
i Kjøbenhavn for at forhindre en uheldig Løsning af Sprogsagen i
Stænderne, men kom for sent til at udrette noget, Reskriptet af
29. Marts 1844 var allerede udstedt. Efter sin Hjemkomst tilskrev
S. Kongen et djærvt Brev, hvori han skildrede den Forbitrelse,
Reskriptet havde vakt hos de danske Slesvigere. Da Brevet blev
offentliggjort ved en Indiskretion fra Kongens Omgivelser, blev
denne yderlig fortørnet, og hans Vrede steg, da den slesvigske
Forening i skarpe Udtryk bifaldt, at de danske Deputerede
udebleve fra Stænderne. Foreningen blev forbudt og en Kommission
nedsat til at undersøge Bestyrelsens Forhold. Kort efter, 4. Juli,
holdtes den anden Folkefest paa Højskamling, hvor S.s glimrende
Tale for Modersmaalet gjorde et mægtigt Indtryk. Orla Lehmann
kaldte ham «den stolte Riddersmand i Bondekofte». Rødding
Højskole, i hvis Bestyrelse S. var Medlem, indviedes i Nov., men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
