Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skau, Laurids Pedersen, 1817-64, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Amts Landboforening, der skylde ham deres Tilblivelse, valgte
ham til Formand. Navnlig igjennem den sidstnævnte Forening
øvede han stor Indflydelse paa Landbrugets Udvikling, og under
hans kraftige og kyndige Ledelse voxede den op til en af de
største i Landet.
Det var dog i de lovgivende Forsamlinger, han viste sine
største Evner. Ikke saa meget hverken i Folketinget, hvor han
sluttede sig til Centrum, eller i Rigsraadet, hvor han følte sig
trykket af Datidens store Talere. I den flensborgske Notabelforsamling
lykkedes det ham vel at vinde Flertallet, men bag efter
ikke Regeringen for en friere, for den danske Befolkning gunstig
Løsning af de slesvigske Forfatningsforhold. Men i Stændersalen
var han fra den første Dag den danske Minoritets Fører og det
slesvig-holstenske Ridderskabs og Godsejeraristokratiets mægtigste
Modstander. Med aldrig svigtende Energi satte han sig ind i
ethvert Stænderne forelagt Lovgivningsarbejde og var Ordfører for
Minoriteten i enhver vigtig Sag. Støttet og højagtet af sine
Venner, frygtet af sine Fjender indtog han en enestaaende
parlamentarisk Plads. Der hengik ingen Dag, uden at han talte i
Stændersalen, næsten altid omhyggelig forberedt, men ogsaa slagfærdig
som ingen anden i Debatten, og langvejs fra, baade fra Nord og
fra Syd, kom Sønderjyderne til Flensborg for at høre hans
myndige Tale, snart med dragende Begejstring som i den stadig
tilbagevendende Sprogsag, snart med bidende Spot, snart med en
Sagkundskab, der forbavsede Venner som Fjender. Han skrev saa
at sige alle Mindretalsbetænkningerne og maatte hyppig tage Natten
til Hjælp. Sine Partifæller ledede han med Ro og Overlegenhed
og fordelte i Almindelighed Rollerne i Stændersalen imellem dem.
De bøjede sig alle villig for ham, der i Klogskab og parlamentarisk
Indsigt ragede højt op over dem alle, af hvad Stand de end
vare, medens ingen overgik ham i Fædrelandskærlighed.
Samtidig dermed skrev han, navnlig i de første Aar, 1853-54, lange
Beretninger om Stænderforhandlingerne til «Dagbladet» og angreb
her nu og da Regeringen, medens han i Stænderne var nødt til
at støtte den. Denne Dobbelthed beredte ham til Tider
Vanskeligheder, medens Carl Moltke var Minister for Slesvig, men efter
hans Afgang optraadte han stedse i den nøjeste Overensstemmelse
med Regeringen.
Den røde Traad i hans Liv og i al hans Virksomhed var
Sønderjyllands fuldstændige Indlemmelse i Kongeriget, saaledes at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
