- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
7

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skau, Peder Pedersen, f. 1825, Politiker - Skavbo, jvfr. Scavenius (XV, 2 ff.) - Skavbo, Claus Lauridsen, -1590, Professor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forbudt. Han gjenvalgtes 1874 til Provinslanddagen, men da han
1880 ikke var i Overensstemmelse med Flertallet af Vælgerne i
Edsspørgsmaalet, i det disse endnu stode paa Hans Krügers
Edsnægtelsesstandpunkt, gjenvalgtes han hverken til Kredsdag
eller til Landdag. 1881 valgte Provstisynoden ham til Medlem af
Provinssynoden i Rensborg, i hvilken han siden har siddet. Her var han
i nogle Aar Medlem af et Udvalg, som forberedte Udgivelsen af
en ny dansk Salmebog. 1886 sejrede hans Anskuelse i Edsspørgsmaalet,
og han gjenvalgtes da baade til Kredsdagen og for 3 Aar
til Provinslanddagen, men efter den nye preussiske Kommunallovs
Indførelse tilvejebragtes der tysk Flertal i alle de danske Kredse,
saaledes at der i Sønderjylland siden den Tid kun har været valgt
tysksindede Mænd til denne Landdag. Der var 1886 ogsaa stærk
Stemning i Haderslev Amt for at vælge S. til Medlem af det
preussiske Deputeretkammer, men han resignerede til Fordel for Gustav
Johannsen. I de sidste 20 Aar har S. udfoldet en betydelig og
gavnlig, i vide Kredse paaskjønnet Virksomhed ved paa talrige
Møder omkring i Landet at udbrede Oplysning om, hvorledes de
danskes Stilling i Sønderjylland efterhaanden er bleven under det
haarde preussiske Regimente, og trods sin høje Alder fortsætter
han vedvarende denne fortjenstfulde Gjerning. – S. har været 3
Gange gift: 1. (26. Sept. 1850) med Karoline f. Skytt (f. 17. Dec.
1830 d. 24. Dec. 1852), Datter af Gaardmand Peter Petersen S. i
Hovst; 2. (9. Nov. 1854) med Christine f. Dall (f. 27. April 1832
d. 25. Jan. 1859), Datter af Gaardmand Andreas Madsen D. i Hovst;
3. (25. April 1860) med Anna Nielsine Christine f. Bruun (f. 19.
Okt. 1817 d. 24. Juli 1879), Datter af Toldassistent Carsten B.

H. R. Hiort-Lorenzen.


Skavbo, jvfr. Scavenius (XV, 2 ff.).

Skavbo, Claus Lauridsen, –1590, Professor, var, som
hans Tilnavn viser, født paa Skagen; hans Fader var formodentlig
Laurids Thomesen, Raadmand sammesteds. I Aalborg Skole maa
han antages at være bleven oplært. Ved Kjøbenhavns Universitet
var særlig Dr. Christiern Thorkelsen Morsing hans «kjære
Læremester». 1543 drog han til Wittenberg og færdedes siden i mange
Aar ved Tysklands og Frankrigs Højskoler. Flere unge
Adelsmænd vare fra Tid til anden overgivne til hans Vejledning, navnlig
Peder Oxes Brødre Johan, Albert og Eskil samt Lave Brockenhuus.
Mathematik var hans Hovedstudium, og i Paris udgav han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 21:02:48 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/16/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free