- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
12

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skeel, Albert, 1572-1639, til Fussingø, Rigsadmiral

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fussingø 23. Nov. 1572. Fra sit n. Aar kom han i Viborg Skole,
sendtes derefter 1585 paa en længere Udenlandsrejse, hvor han
studerede i Strasburg, Padua og Siena, og drog hjem over Frankrig
og England, uden at dog i alt Fald hans klassiske Uddannelse
bar videre Frugter. Efter sin Hjemkomst til Danmark blev han
1594 Hof junker hos Christian IV, fulgte i denne Egenskab 1597
Kongen paa hans Brudefærd til Brandenborg og ledsagede det
følgende Aar Kongens Broder Hertug Ulrik paa en Rejse til
Frankrig, England og Skotland som hans Hofmester; ved denne
Lejlighed var det vel, at han indskreves ved Universitetet i Orléans.
1599 blev han Hofskjænk, var med paa Kongens Rejse til
Nordkap og udnævntes til Skibshøvedsmand over en ved denne
Lejlighed taget engelsk Prise. Det følgende Aar ledsagede han Kongen
som dennes næstkommanderende over Skibet «Victor» paa en dog
ikke fuldført Rejse til Akershus. Efter sit Bryllup 5. Juli 1601 i
Nyborg med Birte Friis, Datter af Niels P\ til Hesselager (V, 446),
forlod han Hoftjenesten, og han, der allerede tidligere havde været
forlenet med Mariæ Klosters Provsti i Oslo (til 1603), fik nu det
store Riberhus Len. Han vedblev dog ved forskjellige Lejligheder
at være ved Kongens Side, saaledes 1603 ved hans Hylding i
Hamborg og 1606 paa hans Rejse til England, hvor S. fungerede
som Marskal. 1608 var han en af den jyske Adels
befuldmægtigede ved Prins Christians Valg.

1609 blev han udnævnt til Ritmester for Riberfanen, den
saakaldte gule, af den jyske Rostjeneste og deltog med den i
Kalmarkrigen. Han var under hele Krigen knyttet til Vesthæren,
virksom ved Ny Lødøses Indtagelse 1611 og ved Stormen paa
Elfs-borg 1612; kort efter var han under Indfaldet i Vestergøtland
hinsides Jønkøping i stor Livsfare, i det hans Hest blev skudt under
ham, og han maatte fægte til Fods, indtil han endelig fik Hjælp.
I Dec. 1616 fik han Belønningen for sin tapre Færd og tillige
store Beviser paa Kongens Gunst, i det han ikke alene blev
Ridder af den væbnede Arm, men ogsaa Rigsraad og Rigsadmiral. I
disse Egenskaber overdroges der ham i de nærmest følgende Aar
forskjellige Hverv. Baade 1618 og 1619 sendtes han til Gottorp,
1620 til Bremen, og 1622 var han med ved Herredagen i Bergen;
desuden synes han 1620 at have krydset i Nordsøen med en
Eskadre.

Da skete det mærkelige, at han paa Raadsmødet i Horsens i
Jan. 1623 traadte tilbage fra sin Rigsadmiralsstilling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:12 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/16/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free