Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skeel, Christen (Albertsen), 1603-59, til Fussingø, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han sin Hustru og forblev Enkemand, indtil han 28. Okt. 1649
holdt Bryllup paa Vallø med Margrethe Lunge, Datter af
Rigsmarsken Jørgen L. (X, 472) og Enke efter Mogens Bille.
I Juni 1649 var nan bleven Medlem af Rigsraadet, og som
saadan har han efterladt et mærkeligt Bidrag til Tidens Historie,
i det han ved Siden af den officielle Protokol, det var paalagt
ham at føre over Propositionerne til Rigsraadet og dettes Indlæg,
forfattede en Dagbog over Forhandlingerne i Raadet, der giver
særdeles vigtige Oplysninger. Det er ogsaa af den og andre Kilder
muligt at danne sig en nogenlunde klar Forestilling om hans
Stilling til de betydeligste Spørgsmaal og om hans Anskuelser og
Karakter i det hele. En varmtfølende og personlig offerberedvillig
Patriot, en til Ængstelighed forsigtig Statsmand, tilbøjelig til visse
smaa Reformer, men i alle større baade politiske og sociale
Spørgsmaal strængt konservativ, mere egnet til at give sig sine
pessimistiske Stemninger i Vold end til at gribe ind med daadkraftig
Handling, kort sagt en Mand, skabt til at vække Sympathi, men
ikke i Stand til at være Leder under de vanskelige Forhold, det
er det Billede, som frembyder sig af C. S. Meget træffende
fremhævede Hans Svane i Ligprædikenen over ham Ligheden mellem
ham og Christian Thomesen Sehested. Tro imod sin Fortid var
han en Modstander af Anders Billes Plan om at ophæve
Landkommissariatsinstitutionen, men kunde gaa sammen med Rigsmarsken
imod Hannibal Sehesteds Bestræbelser for at opnaa en selvstændig
Stilling for sig og Norge. Villig til selv at ofre sin Accisefrihed
var han imod en Konsumtionsskat som skikket til at volde Misfornøjelse.
Forbitret over Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfeldts
Egennytte var han stemt for deres Fald, men paa en saa lemfældig
Maade som muligt. Forudseende en Krig var han ivrig for
Besparelser og for Indøvelse af Militsen, men imod en større hvervet
Hær og navnlig ængstelig for enhver Handling, der kunde udfordre
Sverige. Hovedsagen var dog, at han maatte komme i bestemt
Opposition til Kongen og hans Raadgivere, fordi han i enhver
Henseende vilde opretholde den bestaaende Forfatning; kun i
Hævdelsen af Rigsraadets gamle Stilling saa han Muligheden for
Danmarks Frelse. Det viste sig allerede 1650 ved Spørgsmaalet om
Prins Christians Arveret til Norge, og det kom i hans sidste Aar
til at vise sig endnu i langt højere Grad. Det er ogsaa først i
disse sidste Aar, at han, der 1650 havde faaet Tryggevælde Len
og s. A. havde været sendt til Bornholm for at undersøge Ebbe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
