Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skeel, Christen (Albertsen), 1603-59, til Fussingø, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ulfeldts Lensstyrelse, 1652 havde været til Herredag i Bergen, 1653:
var bleven udnævnt til Generalkommissær og 1656 havde ledsaget
Kongen til Norge, kom til at spille en større Rolle.
Han havde gjort sit baade 1656 og 1657 for at modstaa Kongens
Tilbøjelighed til Krig, og Begivenhederne gave snart hans
Modstand Ret. I høj Grad kom han ogsaa personlig til at føle
Ulykkerne, ikke alene ved at hans jyske Godser bleve besatte af
Fjenden, men ogsaa ved de Hverv, der bleve ham overdragne.
Paa Odensemødet i Febr. 1657 var han bleven en af de Kommissarier,
der skulde have det vanskelige Tilsyn med de vedtagne
Bevillinger, og i Juli blev han tillige Medlem af det staaende
Rigsraadsudvalg, der ikke alene skulde sørge for hele Udrustningen,
men som en Slags kollegial Institution lede hele Forvaltningen,
Denne Virksomhed blev overordentlig byrdefuld paa Grund af den
store Pengemangel og de Lidelser, som Riget kom til at udstaa,
og hans og hans Fællers Indlæg fra den følgende Tid bleve til en
Række Fortvivlelsens Udbrud. Ulykkeligvis havde han desuagtet ikke
tilstrækkelig Følelsen af den truende Fare; i Jan. 1658 var det ham,
som gav Ordre til, at Bøndernes Strandvagter maatte trækkes bort
fra Laalands Kyst, hvorved Svenskernes Angreb paa de sydlige
Øer i alt Fald lettedes. Umiddelbart efter overdroges det ham og
Joachim Gersdorff at standse Carl Gustavs Fremmarche ved
Fredstilbud. Saaledes kom han til at deltage i de sørgelige
Forhandlinger, først i Vordingborg, senere i Taastrup og endelig i
Roskilde, der endte med Freden i denne By 26. Febr. 1658.
Et halvt Aar efter var Freden brudt, og atter blev det C. S.,
der sammen med Mogens Høg, 7. Avg., sendtes ud for at forsøge
at standse Carl Gustav ved Fredsforhandlinger. De traf ham i
Ringsted og mødte ogsaa her deres gamle Fælle og Modstander
Hannibal Sehested, men udrettede, som bekjendt, intet, hørte kun
Beskyldningerne slyngede ud af Svenskekongen mod Frederik III
og Grev Schlippenbachs haanende Ord om det ligegyldige i
Kongens Navn. Han kom tilbage til Kjøbenhavn for at gjennemleve
en Del af Belejringens Tid. Man faar af de forholdsvis faa
Optegnelser i hans Dagbog fra denne Tid mere Indtrykket af Blik
for Forholdenes uheldige Sider end af Glæde over den Modstand,
det i sidste Øjeblik havde været muligt at rejse imod Fjenden;
men det maa herved erindres, at han allerede fra Begyndelsen af
1658 havde været sygelig. Hvad der dog mest formørkede hans
Sind, var Udviklingen af de indre politiske Forhold. Allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
