Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skeel, Erik Vilhelm Robert, 1818-84, Minister, Godsejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Godsejer af de bedste. Hans lidt firskaarne, velvoxne Skikkelse med
den korte Hals, det regelmæssige, friske Ansigt og det spidse
Hageskjæg førte Tanken hen paa en af hans gamle Aner. Han
havde dernæst i sit Væsen og i sin Gjerning det støtte,
sindige, tilsyneladende flegmatiske, bag hvilket der dog laa en
agtpaagivende Aand og en vaagen Tanke. Og han havde en
Fasthed og Sejhed i Karakteren, der kunde udarte til Stædighed, og
en Jævnhed og Frihed for Forfængelighed i det smaa, der kom
ham til gode baade som Godsejer og Politiker. Men som
særegent for S. bør det ikke glemmes at nævne en Hjærtensgodhed,
der strakte sig baade til Mennesker og Dyr. Hans Godsbeboere
hang ved ham, og – en sælsom Grille for en fremskreden jysk
Landmand – han var en Modstander af Kraftfodringen, fordi den
efter hans Mening indeholdt et Misbrug af Dyrene.
Halvtredserne bragte en tung Tid for S. i hans Familieliv, og
i 1858 skiltes han fra sin Hustru. Aaret efter ægtede han sin foran
omtalte ældre Ungdomsven J. E. F. Skeels Enke, Charlotte Adelaide
f. Komtesse Ahlefeldt-Laurwigen (f. 11. Avg. 1810), der allerede
6 Aar senere (24. Sept. 1865) afgik ved Døden.
Paa dette Tidspunkt var det, at S. traadte ind i det politiske
Liv. Han, som allerede havde beklædt de stedlige Tillidshverv,
der følge med Hartkorn og Popularitet, lod sig i 1859 vælge ind
i Landstinget og beholdt Sæde her indtil sin Død; i 1864-66 var
han tillige Medlem af Rigsraadets Landsting. S. holdt sig noget
tilbage som Landstingsmand; han hørte til de lidet talende og
lidet foretagsomme, men hans praktiske Blik og faste Karakter
gave ham Anseelse, og han blev baade Viceformand i Tinget og
Medlem af Rigsretten. Ogsaa var han Medlem af den i 1866
nedsatte Kommission angaaende Forsvarsvæsenet, og Antallet paa
hans Tillidsposter ude i Befolkningen steg. Særlig kan nævnes,
at han var Præsident for den 13. danske Landmandsforsamling
(1875), og at han indtog betroede Poster i det kongl.
Landhusholdningsselskabs og Landbygningernes almindelige Brandforsikrings
Bestyrelser. Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster blev han
først 1880.
I Ministeriet Estrup optoges S. som Kabinettets første
Indenrigsminister (11. Juni 1875). Mange antoge, at S., om han end
havde Karakter og Erfaring nok, vilde staa for meget tilbage i de
formelle Evner, i Veltalenhed og Behændighed og, hvad der ellers
hører til for en Minister for at begaa sig under urolige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
