- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
34

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skeel, Jørgen Erik Frederik, 1802-49, Godsejer - Skeel (Dyre), Mads, -1576, til Hesselballe - Skeel, Mogens, 1650-94, Stiftamtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kvægavlens Omraade, og en human og fremsynet Godsejer, der paa
bedste Maade sørgede for sine Bønders Vel; saaledes vare hans
Godser nogle af de første i Landet, hvorpaa Hoveriet blev afløst,
ligesom han 1847 fik Bevilling til at sælge sit Bøndergods til
Arvefæste. S., der fra 1838 af var Patron for Roskilde Kloster og 1839
havde faaet Kapitajns Karakter, udnævntes 1841 til Kammerherre
og valgtes s. A. af Sædegaardsejerne i Aalborg og Viborg Stifter
til 1. Suppleant til Stænderforsamlingen i Viborg, hvor han gav
Møde 1846; 1847 valgtes han til i. Deputeret til samme Forsamling,
ligesom han næste Aar i Følge kongelig Udnævnelse mødte
i den grundlovgivende Rigsforsamling. I Stænderne stemte han
i liberal Aand og var en af de faa Godsejere, som med Varme
og Kraft tog Ordet for Hartkornets Egalisation. S. døde paa
Birkelse 22. Dec. 1849. Han efterlod Enken Charlotte Adelaide
f. Komtesse Ahlefeldt-Laurwigen (f. paa Taarnholm 11. Avg.
1810, d. paa Birkelse 24. Sept. 1865), Datter af Vilh. Carl Ferd.
Greve A.-L.; med hende var han bleven gift 12. April 1833, og
hun ægtede siden (1859) Kammerherre Erik Vilh. Rob. Skeel
(s. ovfr.).

V. S. Skeel, Fam. Skeel S. 332 f.
Selmer, Nekrolog. Saml. II, 570 ff.
Kjøbenhavnsposten 27. Jan. 1850.

C. E. A. Schøller.


Skeel (Dyre), Mads, –1576, til Hesselballe, Søn af Niels
Pedersen S. til Hesselballe og Berete Henriksdatter Vind, nævnes
første Gang i Aaret 1554, da han var Slotsfoged paa Riberhus, i
hvilken Egenskab det vel er, at han 1559 har Befatning med
Segeberg (ved Ribe). 1562-63 var han Foged paa Krogen og 1564-68
paa Abrahamstrup samt 1565 Høvedsmand over Udbudet af
Kjøbenhavns Len. 1568 fik han Bergenhus Len, hvorhen han kom
i Avg. s. A., og 1571 Vardøhus og Finmarken (fornyet Lensbrev
1574); han havde derhos Tromsø Len til 1572 og Helgeland til
1574. Han døde i første Halvdel af 1576 og begravedes i Vardø
Kirke. Broderen Claus S. fik Vardøhus og Finmarken (med
Senjen) efter ham og erholdt 1577 Eftergivelse af det af M. S.
efterladte Deficit paa 3000 Rdl. M. S. var ugift, men laa i Bergen i
Skjørlevned med sin Fadeburskvinde.

V. S. Skeel, Fam. Skeel S. 22 f.; Suppl. S. 8.
Danmarks Adels Aarbog 1891, S. 162.
Nicolaysen, Norske Mag. I.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


Skeel, Mogens, 1650-94, Stiftamtmand, Søn af den ovfr.
nævnte Rigsraad Christen Skeel (d. 1659) og Margrethe Lunge, er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 14 04:26:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/16/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free