- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
35

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skeel, Mogens, 1650-94, Stiftamtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

født paa Tryggevælde 15. Juli 1650. Efter sin Moders Død 1653
opdroges han hos sin Moster Fru Sidsel Lunge paa Gavnø, men
kom, efter at ogsaa hun var død 1657, hjem til sin Fader. Paa
sit Dødsleje dikterede denne ham det ovfr. omtalte mærkelige
Brev af 27. Febr. 1659. Kort efter var han forældreløs og blev
en Tid sat i Huset hos Professor Rasmus Vinding. Vi træffe
ham først igjen ved hans Udnævnelse til Hofjunker 1668; men
mærkelig nok tiltraadte han umiddelbart efter en længere
Udenlandsrejse. 1669 var han i Italien og ansat ved Hoffet hos Prins
Jørgen, der den Gang opholdt sig der; over Østerrig, Tyskland,
Frankrig og England vendte han hjem til Danmark 1672, tiltraadte
sin Hoftjeneste, rejste 1673 til Sverige og var derpaa
Kammerjunker hos Dronning Charlotte Amalie. 1674 gik han dog i
Vilhelm af Oraniens Tjeneste og deltog i Kampene i de spanske
Nederlande; det følgende Aar blev han sendt som Danmarks
overordentlige Afsending til Kurfyrsten af Brandenborg, hvilken Stilling
han beklædte til 1678; han ledsagede i disse Aar Kurfyrsten ved
Kampene i Pommern. 4. Juni 1679 holdt han paa Egholm
Bryllup med Helle Helene Rosenkrantz (f. 8. Juni 1658), Datter af
Friherre Oluf R. (XIV, 277). Det følgende Aar ledsagede han
Dronning Ulrikke Eleonore til Sverige og forblev der som Gesandt
indtil Maj 1682. Da kaldtes han tilbage, og Aarsagen var uden
Tvivl, at han var falden i Unaade paa Grund af sin Svigerfaders
Skrift til Forsvar for den danske Adel, hvilket han tilmed i flere
Breve havde taget i Forsvar. Dog sendtes han det følgende Aar
i Prins Jørgens Følge til England, men en misfornøjet Ytring om
hans Virksomhed der ovre i et Brev til Conrad Reventlow
bevirkede hans Tilbagekaldelse. Den ny Unaade varede imidlertid
heller ikke længe. I Maj 1684 blev han udnævnt til virkelig
Etatsraad og 1686 til Stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift og Amtmand
over Aarhusgaard og Stjærnholm Amter, hvilke Embeder han 1688
ombyttede med Viborg Stift og Hald Amt; 1688 blev han tillige
Ridder af Danebrog. I Marts 1692 sendtes han som Gesandt til
England, hvor det blev en væsentlig Opgave for ham at
modarbejde Molesworths Angreb paa Danmark. Men han ønskede
selv at kaldes tilbage og opnaaede det ogsaa. Danmark naaede
han dog ikke, thi han døde paa Hjemrejsen i Lingen 5. Avg.
1694. Hans Enke døde 26. Maj 1698.

Det er dog ikke alt dette, men hans Forfattervirksomhed, som
fortrinsvis har gjort M. S. til en interessevækkende Personlighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free