Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skodborg, Jørgen, -1551, Ærkebiskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mand af stor Lærdom og diplomatisk Kløgt og roses almindelig
for sin Fromhed og hæderlige Karakter. 1516 og 17 var han
saaledes sendt til Nederlandene for at mane om Udbetalingen af
Kongens Medgift og søge Hjælp til det forestaaende Tog mod Sverige.
Efter Hjemkomsten betroede Kongen ham i Nov.–Dec. 1517 det
vanskelige Hverv, i Forening med den indkaldte Romerretslærei
Dr. Amelengus, at føre den store Sag mod Biskop Jens Andersen
(Beldenak) i den pavelige Legat Arcimboldus’ Nærværelse. Han
udførte sit Hverv med stor Dygtighed og til Kongens Tilfredshed,
hvorpaa denne i Slutningen af 1518 sendte ham paa en ny stor
Rejse til Nederlandene og Frankrig for at søge at skaffe Hjælp til
Togene mod Sverige. Man har endnu en Del af hans Indberetninger
fra denne Rejse, der strakte sig til Slutningen af Aaret 1519.
Imidlertid var Ærkebiskop Birger Gunnersen død 10. Dec. s. A.
Kannikerne valgte strax Dekanen i Kapitlet, den adelige Mester
Aage Sparre, til Ærkebiskop, men Kongen greb ind og befalede
dem at vælge J. S., hvilket derpaa ogsaa skete 5. Jan. 1520.
Pavelig Stadfæstelse fik J. S. dog ikke, uagtet Kongen anvendte store
Pengesummer herpaa. Leo X havde nemlig strax ved Efterretningen
om Birgers Død i Følge pavelig Reservation udnævnt
Kardinal Paolo Emilio dei Cesi til Ærkebiskop, og hans Modstand
lykkedes det hverken Kongen eller J. S. at overvinde. Værre for
J. S. blev det dog, at det snart viste sig, at Kongen vilde bruge
ham til at faa Ærkesædets Besiddelser, Bornholm med Fæstningen
Hammershus og Aahus Fæstning samt 3 Herreder i Skaane,
tilbage til Kronen. Da J. S. ikke vilde svigte Kirkens Sag, afsatte
Kongen ham uden videre og paatrængte Kapitlet Sigbrits Ven,
Mester Diderik Slagheck. J. S. flygtede i Okt. 1521 fra Lund og
skjulte sig i Munkekutten i Graabrødrenes Kloster i Kjøbenhavn.
Da Slagheck imidlertid allerede henrettedes i Jan. 1522, ansaa J. S.
Øjeblikket for gunstigt til at virke i Rom, og det lykkedes ham at
naa her til i Aaret 1522. Christian II havde imidlertid paatrængt
Kapitlet Joh. Weze som Ærkebiskop, og da denne kort efter maatte flygte
med Christian II, valgte Kapitlet atter Aage Sparre, som det stadig
ansaa for den retmæssige Indehaver af Ærkesædet. J. S. begyndte
nu at nærme sig Frederik I, der ogsaa syntes at ville tage sig
af ham. Det lykkedes J. S. at komme til Forlig med Kardinalen
mod at love ham 500 Dukater aarlig Afgift og derpaa virkelig 25.
Nov. 1525 at opnaa pavelig Bekræftelse. Han rejste da til
Danmark, men hans Valg fandt stadig saa stor Modstand hos Kapitlet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
