- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
56

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skodborg, Jørgen, -1551, Ærkebiskop - Skomager, Hans Rasmussen, 1551-1614, Professor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Lund og hos det adelige Rigsraad, at Kongen til sidst (1526)
anerkjendte Aage Sparre, mod at denne søgte Bekræftelse paa
Embedet ikke i Rom, men hos ham selv som Kirkens Overhoved. I
nogle Aar opholdt J. S. sig i Lybek. Kongen tillod dog (1528),
at han beholdt Indtægterne af sit tidligere Kannikedømme i
Viborg, og 1529, da Joachim Rønnov ved sin Udnævnelse til Biskop
i Roskilde havde maattet forpligte sig til ikke at søge Bekræftelse
paa Embedet i Rom, søgte han flere Gange gejstlig Indvielse hos
J. S., uden at denne dog turde indlade sig herpaa. Endnu i
Christian III’s Tid (1541) søgte J. S. med Understøttelse af
Koad-jutoren i Ærkestiftet Køln om Restitution i sit Embede eller
Erstatning, men fik selvfølgelig Afslag. Han havde nemlig opnaaet et
Kanonikat i Køln og skal have været Ærkebispens Suffraganeus.
Her døde han 15. Dec. 1551, højt anset af sine Omgivelser for sin.
Fromhed og sit asketiske Levned.

Svaning, Hist. Chr. II (1652) S. 200 ff.
Huitfeldt, Danm. Riges Krøn. S. 1172 ff.
Huitfeldt, Bispekrøn. S. 94.
Allen, De tre nord. Rigers Hist. III, 2, 69 ff.
Kirkehist. Saml. 4. R. VI, 402.

A. Heise.


Skomager, Hans Rasmussen, 1551-1614, Professor, var
født i Kjøbenhavn, hvor hans Fader, Rasmus Pedersen Falstring
(d. 1589), formodentlig var Skomager. Han blev tidlig sat i Frue
Skole; men da han havde en smuk Stemme, optoges han, 10 Aar
gammel, i det kongl. Kantori eller Drengekor, der nød særlig
Undervisning. Her lagde den kongl. Sekretær Hans Skovgaard
Mærke til ham, og da han senere udtraadte af Kantoriet, skaffede
Skovgaard ham Midler til privat Undervisning, saa han 1568 blev
Student. Efter at have lagt en tilstrækkelig Grundvold for sine
Studier ved Hjemmets Højskole drog han 1574 til tyske Universiteter.
1579 tog han Magistergraden i Wittenberg og rejste strax
efter hjem. Da han kom forsynet med Anbefalinger fra Hertug
Ulrik af Meklenborg og Universitetet i Wittenberg, opfordrede
Kongen Professorerne til at skaffe ham en passende Ansættelse,
hvilket havde til Følge, at han 1580 blev extraordinær Professor.
Da hans Velgjører Hans Skovgaard døde, udgav han (1581) et
latinsk og (1582) et dansk Mindeskrift over ham. 1582 blev han
Professor pædagogicus, i hvilken Stilling han længe forblev. Han
havde det Uheld, at Udgivelsen af en Bog, han 1590 havde ladet
trykke, «Notationes in orationem pro Archia poëta», blev forbudt,
hvorfor han maatte omarbejde den, inden den kom for Lyset.
Ogsaa andre Fataliteter havde han, navnlig en forargelig Strid med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free