- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
61

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skonning, Hans Hansen, 1579-1651, Bogtrykker, theologisk, filosofisk og historisk Forfatter - Skotte, Peder, f 1520, s. Petrus David de Scotia (XIII, 76) - Skou, Jens Carl Christian, f. 1831, Præst - Skov (Sylvius), Hans, -1637, Præst og Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hübertz, Aktstykker vedk. Aarhus II.
Paludan, Renaissancebevægelsen i Danm. Lit. S. 356 f.

S. M. Gjellerup.


Skotte, Peder, d. 1520, s. Petrus David de Scotia (XIII, 76).


Skou, Jens Carl Christian, 1831-1904, Præst. Han er født
31. Dec. 1831 i Kjøbenhavn, Søn af Stabshornblæser Andr. S. og
Christine Jensine f. Heilmann, dimitteret fra Borgerdydskolen paa
Christianshavn 1849, hvor Professor M. Hammerich blev af
Betydning for hans Udvikling, Cand. theol. 1855, Kateket i Skanderborg
1862, Sognepræst der 1870, Provst 1875-78, Sognepræst i Horsens
1884 og i Svindinge 1891. Foruden en Del Prædikener i forskjellige
Blade har han udgivet en Postil over Evangelierne af 2.
Textrække (1885). Som Prædikant er han en Discipel af Biskop Fog.
Hans Prædikener udmærke sig ved en klar og grundig Disposition
og et smukt Sprog. Fra sin Ungdom af har han studeret Musikken
og under A. P. Berggreens Vejledning erhvervet sig en grundig
theoretisk Uddannelse i dette Fag. Frugter af disse Studier ere hans
Foredrag ved Skolemødet i Aarhus 1887 om «Sangen som opdragende
Magt i Folkeskolen» og et lignende Foredrag ved Skolemødet i
Odense 1894, men navnlig hans Biografi af A. P. Berggreen (1895), et
Arbejde, der maa anses som et Kildeskrift for Studiet af dansk
Musik i det 19. Hundredaar. Ligesom hans Lærer Berggreen har
han gjort det til sin Opgave at værne om Kirke- og Skolesangens
Renhed og Værdighed. Til den af Th. L. Laub (X, 130) rejste
Bevægelse for rhytmisk Kirkesang har S. væsentlig forholdt sig
kritisk. – I 1858 ægtede han Laura Birgitte Vilhelmine
Dahlenborg (f. 1833), Datter af kongl. Vognmester Jens Chr. D.
og døde 3. Okt. 1904.

Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 215.

R. Volf.


Skov (Sylvius), Hans, –1637, Præst og Forfatter,
var født i Haderslev. Han opholdt sig i Wittenberg 1594-96. 1597 var
han hjemkommen. Ellers henlevede han sin Ungdom i stor Nød
og Trang, som han selv omtaler i sit første Skrift, «Oratio de
rosis» (Kbh. 1601), skrevet til Ære for hans Velgjører Holger
Rosenkrantz til Rosenholm. Han havde været Hører og Kantor i Ribe,
da han kom til Oslo, hvor han 1618 træffes som Hospitalspræst
og tillige underviste Statholder Jens Juels Døtre. Her fik han flere
Gange af Domkapitlet Irettesættelse for sit Liv og Levned og for
Ulydighed mod Biskop Glostrup. Han var jævnlig grov i Munden
mod Biskoppen og Sognepræsten, saa at hans Beskytter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free