Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skovgaard, Hans, o. 1526-1580, til Gundestrup, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skovgaard, Hans, o. 1526-1580, til Gundestrup, Rigsraad,
var Søn af Jørgen Jepsen S. til Skovgaard (d. 1557) og Anne
Flemming (d. 1530). 6 Aar gammel sendtes han til Farbroderen,
ovennævnte M. Anders S. i Viborg, hvor han gik i Skole. Sin
Uddannelse fuldendte han i Nürnberg, hvor han tilbragte o. 4 Aar,
men da han vilde se sig videre om i Verden, kaldte en Ordre fra
den danske Konge ham hjem. Faa Grund af sine gode Kundskaber
i Tysk anbragtes han (o. 1548) i tyske Kancelli, hvorfra
han dog allerede næste Aar flyttedes over i danske Kancelli, og
her tjente han i det lange Tidsrum af o. 24 Aar. Foruden det
meget Kontorarbejde, han udførte her – hans smukke og tydelige
Haandskrift er let kjendelig –, fik han tidlig ogsaa andre Hverv,
som Stillingen førte med sig. Saaledes opkrævede han 1550-51
en almindelig Landeskat, og ogsaa 1554 gik der betydelige
Pengesummer gjennem hans Hænder. Som Løn fik han 1553 Magleby
Len i Skaane, som han dog først maatte indløse, men som
allerede 1554 gik tilbage til den tidligere Panthaver, da H. S. nu
var bleven forsørget paa anden Maade, nemlig ved at faa
Ærkedegnedømmet i Viborg. Da Frederik II 1559 besteg Tronen, var
det ikke den mindst sigende Forandring af dem, der da foregik i
Regerings- og Hof kredsen, at H. S. afløste Corfits Ulfeldt som
øverste Sekretær i Kancelliet. S. A. forlenedes han med
Domprovstiet i Roskilde, hvorved han blev en af Universitetets
Konservatorer, og dertil føjedes 1563 Provstiet paa Thyholm. Til disse
halv gejstlige Forleninger kom ogsaa rent verdslige, alle i Skaane,
nemlig Øster Gaardstange, Magleby (som 1565 paa ny pantsattes
til ham), Revinge, Fliginde og Vram med Vesby og Stubberup,
hvilke Len han alle beholdt til sin Død, for saa vidt de ikke
forinden, som Magleby 1574 og Fliginde 1579, ved Mageskifte vare
gaaede over i hans Eje. Tyde disse Begunstigelser paa, at han
var vel anskreven hos Kongen, beviser meget andet det samme; i
høj Grad har han aabenbart været efter sin kongelige Herres
Hoved, og han vandt derved en Indflydelse, som nu ikke lader
sig maale, da den vel nærmest udøvedes paa Tomandshaand, men
som har været meget betydelig. Heldigvis var han tillige en baade
dygtig og arbejdsom Mand, og Tilliden var derfor vel begrundet.
Det var dog ikke alene opad, at han forstod at gjøre sig yndet;
ved sit belevne Væsen vandt han sig Venner overalt. Intet Under
derfor, at man særlig over for ham fulgte den gamle Uskik at
give Kancelliets Embedsmænd Ducører. Vi se saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
