- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
77

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skram, Asbjørn Oluf Erik, f. 1847, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

særskilt udgivet 1888). S. blev Lieutenant 1868 (fra 1874-89 i
Kjøbenhavns Væbning), men tog efter Krigen atter til Bogen, blev
Student 1866 og vilde have været Læge, men opgav hurtig Medicinen
og studerede Æsthetik og Filosofi, betaget af Rasmus Nielsen.
Sidst i 6oerne blev han Stenografassistent i Rigsdagen, et Par Aar
efter Stenograf og 1894 Protokolsekretær. S. var tidlig begyndt at
skrive i Bladene, først i Rosenbergs «Heimdal», siden i «Fædrelandet»
(Breve fra Wiener-Udstillingen 1873 og fra Lejren ved Hald).
1881-83 var han Redaktionssekretær ved «Morgenbladet», hvor han
særlig vaagede nøje over det gode danske Sprog. Fra 1884 var S.
i nogle Aar Litteraturanmelder ved «Tilskueren» og Theateranmelder
ved «Illustr. Tidende»; han har desuden skrevet en Mængde,
mest kritiske, Artikler i «Politikken», «Göteborg Handels- og
Sjöfarts-Tidn.», i norsk «Dagbladet», «Af Dagens Krønnike» m. v.
S. kan som Kritiker være noget egensindig og bundet, men han
har fin Sans for Prosakunst og god sjælelig Indsigt; hans Kritik
er altid omhyggelig og redelig, og han har aabent Øre for det
nye, der kommer. S.s første Fortælling, «Herregaardsbilleder af
Henrik Herholdt», udkom 1877, Romanen «Gertrude Coldbjørnsen»
fulgte i Vaaren 1879 (2. Opl. 1898). Den vakte en Storm af
Forargelse, hvori «Dagbladet» førte an. Man korsede sig især over,
at han lod en ung Pige med kunstnerisk Skjønhedsglæde se paa
nogle badende Artillerister. Forargelsen var helt ugrundet. Bogen
giver en nænsom, indtrængende og fintfølende Skildring af en ung
Kvinde, der endnu helt Barn og uden Elskovssans overrumples til
Ægteskab. Efter lang Tavshed udgav S. 1889 Lystspillet
«Fjældmennesker» (sammen med hans Hustru) og 1895 det indtagende
Kjærlighedsspil «Ungt Bal» (opførte paa Dagmartheatret 1892 og
95). Endelig har han skrevet 2 smaa Romaner: «Agnes Vittrup»
(1897, 2 Opl.) og «Hellen Vige» (1898). Disse Bøger skildre ogsaa
fortrinsvis Kvinder, men af en egen stolt Rejsning, dristigere og
med friere Aandedrag, end de vanlig findes. Ofte virke de mest
som Musik om Elskov. Mere virkelighedsnær føles en enkelt
lidenskabelig, herskesyg og tyranniserende Menneskesjæl (i «Agnes
Vittrup»). De ere skrevne med kræsen Kunst, i et sirligt, klart og
festligt Sprog. – S. har oversat og bearbejdet Vitus «Paris»
(1892) og en Række Skuespil, mest til Dagmar- og Folketheatret,
af Knut Michaelsen, Geijerstam, Hauptmann («College Crampton»),
Dumas («Prinsessen af Bagdad») og Becque («Ravnene»). Foruden
en Rejse til Italien paa 1/2 Aar i 1877 og Udflugter til Sverige og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free