- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
82

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skram, Jørgen, 1534-92, til Tjele, Rigsraad - Skram, Laurids, 1530-87, til Hastrup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Skram, Jørgen, 1534—92, til Tjele, Rigsraad, hørte til de
Fastier, som kaldte sig S., i det han var Søn af ovennævnte Erik
S. Han blev født 26. April 1534 og var alt 1557 Hofsinde hos
Hertug Frederik (II), men havde ved denne Tid gjort Tjeneste
hos den paa Kalundborg fangne Konge. 1568 blev den netop i
denne urolige Krigstid betydningsfulde Post som Høvedsmand paa
Baahus ham betroet, og den beklædte han til 1571; derefter fik
han Dronningborg Len, 1573 tillige Torupgaard og 1575 Sønderlyng
Herred, som han efterhaanden naaede at faa afgiftsfrit,
nærmest for at bøde paa den usædvanlig høje Afgift, som han maatte
svare af Dronningborg. Dette Len ombyttede han endelig 1585
med Hald, som han beholdt til sin Død. For øvrigt var han
1584—87 en af Landsdommerne for Nørrejylland og i denne
Egenskab forlenet med St. Hans-Godset i Bergen og Munkeliv Kloster.
Alt fra 1579 havde han Sæde i Rigsraadet, og gjentagne Gange
(1580 og 1585) var han blandt de Medlemmer af Raadet, der
sendtes til Norge for at holde Retterting. Sin Mødrenegaard
Tjele, der var bleven hans Arv efter Forældrene, forsynede han
1585 med den endnu staaende anselige Hovedbygning, ligesom
han, som den driftige og duelige Godsejer han var, forøgede,
afrundede og forbedrede Gaardens Tilliggende. Her døde han
barnløs 18. Febr. 1592, thi hans Hustru, Hilleborg Clausdatter Daa (f.
1549), hvem han 17. Juli 1575 havde ægtet, havde vel født ham 2
Børn, men de vare begge døde i Barneaarene.

Thiset.

Skram, Laurids, 1530—87, til Hastrup, var Søn af
ovennævnte Erik S. og altsaa egentlig af Slægten Fasti; han er født
9. Juni 1530. Ved sit Ægteskab (5. Sept. 1557) med Maren Bille
(f. 6. Juli 1537), Datter af Claus B. (II, 220), kom han ind i et
anseligt og indflydelsesrigt Svogerskab, hvad der snart satte Frugt:
1560 blev han forlenet med Indtægten af 4 jyske Broer, fra 1569—75
havde han Øvids Kloster, var 1577—79 Høvedsmand paa
Koldinghus, fik saa Nørvang Herred og Strø Len i Froste Herred,
men mistede dog strax efter igjen det sidste, da Kronen
afhændede det. Derimod fik han endnu 1583 Øster Horne Herred, men
fratraadte 1585 begge sine Len, antagelig paa Grund af Svagelighed,
thi han døde alt 6. Okt. 1587 paa Hastrup. Foruden denne
sin Fædrenegaard ejede han Korsøgaard og Faarup. Hans Enke
levede endnu 1607.

Thiset.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free