- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
116

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smith, Axel Christian, 1744-1823, Præst og Forfatter - Smith, Carl Vilhelm Daniel Røhl, 1848-1900, Billedhugger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Elverum, og s. A. blev han Provst over Østerdalen. 1794 fik han
det store Øjestad Præstekald og blev Provst i Nedenæs. Her
døde han 20. Juni 1823. Han var gift 1. med Mette f. Dop (d.
1791), Datter af Oberst Hans Vilh. D. og Anne Margrethe f.
Grüner, 2. med Hilleborg f. Dop, Søster af hans første Kone. – S.
er Forfatter af en Beskrivelse over Tryssil (trykt i «Topogr.
Journal for Norge» og atter udgiven 1895), som baade med Hensyn til
Indhold og Fremstilling maa regnes blandt vor topografiske
Litteraturs værdifuldeste Frembringelser. Om Vaccinationens Udbredelse
blandt den norske Almue skrev han en Afhandling, som
Landhusholdningsselskabet besørgede udgivet (1773), hvorhos hans
Virksomhed for denne Sag skaffede ham Selskabets Guldmedaille.

Halvorsen, Norsk Forf; Lex.

A. E. Erichsen.


Smith, Carl Vilhelm Daniel Røhl, 1848-1900, Billedhugger,
var Søn af nedennævnte Docent Casp. Wilh. S. og født 3. April
1848 i Roskilde. Fra 1865-70 var han Elev af Kunstakademiet
og det meste af denne Tid tillige af H. V. Bissen. I 1868-71
udstillede han paa Charlottenborg sine første Arbejder, nogle Buster
og en Gruppe, «Kæmpende Drenge»; Statuen «Philoktet», der 1873
indbragte ham den mindre Guldmedaille, blev kjøbt af Kong Georg
af Grækenland, og Kunstneren havde allerede begyndt at vække
Opmærksomhed i Hjemmet, da han 1875 drog til Berlin for at
uddanne sig videre under den ansete Billedhugger Alb. Wolff. I
dennes Atelier udførte han Statuen «Ajax» (udstillet 1876), der
erhvervedes til Statens Skulptursamling paa Christiansborg, hvor den
gik til Grunde ved Branden 1884. I Italien, hvor S. opholdt sig
2 Gange, 1877 med det Anckerske Legat, 1878-80 med
Akademiets Stipendium, gjorde han Bekjendtskab med Bygmesteren
Theophilus Hansen, og denne skaffede ham flere Bestillinger paa
Statuer til Parlamentsbygningen i Wien. Under et Ophold i Hjemmet
ægtede han 12. Juli 1878 Sara Birgitte Christiane Heramb (f. 1847),
Datter af Sognepræst Thor Johan Christian H. (f. 1816 d. 1858)
og Sara Mariane f. v. Ditten (f. 1818 d. 1887). I Kjøbenhavn
udstillede S. i de følgende Aar foruden nogle Buster og en Portrætstatuette
2 Relieffer, «Bellerophon» og «Demosthenes», af hvilke det
sidstnævnte blev kjøbt til Ny Carlsbergs Glyptothek; af større
Statuer modellerede han 6 til Eremitagen og 4 til Frederikskirken,
Moses, Døberen Johannes, Irenæus og Athanasius, end videre, i
1885, en Gruppe, «Legende Bakkanter». Dette sidste Arbejde,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free