- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
117

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smith, Carl Vilhelm Daniel Røhl, 1848-1900, Billedhugger - Smith, Caspar Wilhelm, 1811-81, slavisk Filolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der ved Salg kom til Chicago, gjorde der saa megen Lykke, at
Kunstneren derved følte sig opmuntret til at søge sig en ny og
større Virksomhed paa den anden Side Verdenshavet, og i Efteraaret
1886 forlod han Fædrelandet for kun at gjense det paa kortere
Besøg; under et af disse var det, at han, der i længere Tid havde
været svækket, dels af en Nyresygdom, dels af Overanstrængelse,
døde i Kjøbenhavn 20. Avg. 1900.

Det blev i Amerika, at S. kom til at udfolde sin største og
betydningsfuldeste Virksomhed. I den første Tid, han levede der
ovre, maatte han indskrænke sig til at udføre Buster og
Gravmæler, men allerede i 1891 fik han Bestilling paa det store
Franklin-Monument, der nu staar foran Universitetet i Philadelphia, og
snart havde han fuldt op at gjøre med Udførelsen af kolossale
Mindesmærker, til Dels figurrige Kompositioner, til forskjellige af
Fristaternes Byer; nævnes blandt disse kunne «Soldatermonumentet»
i Iowa, 24 Fod højt, og den vældige «Indianergruppe» paa et
Gadehjørne i Chicago. Den kolossale Rytterstatue af General
Sherman, der havde optaget hans bedste Kræfter i de sidste 3
Aar af hans Liv, maatte han efterlade ufuldendt.

S. var en Kunstner med rig Fantasi, betydelig Kompositionsevne,
fremragende Sans for dekorativ Virkning og sjælden
Arbejdsdygtighed – et meget energisk, mere robust end fintfølende
Talent, der utvivlsomt valgte det rette, da han søgte et Virkefelt,
der bød kvantitativt større Opgaver end dem, Fædrelandet kunde
stille ham.

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.
Politiken 24. Avg. 1900.
Illustr. Tid. XLI, Nr. 49.

Sigurd Müller.


Smith, Caspar Wilhelm, 1811-81, slavisk Filolog, var Søn
af Hof- og Stadsretsprokurator Casp. Wilh. S. (d. 16. April 1811,
30 Aar gammel, Svoger bl. a. til N. J. Marstrand (XI, 144 f.) og
Chr. G. Kratzenstein Stub) og Catharine Jacobine f. Tauber (f 20.
April 1879, over 90 Aar gammel). S. fødtes i Kjøbenhavn, 2
Maaneder efter Faderens Død, 16. Juni 1811. Moderen flyttede
snart efter til Roskilde til sin Fader, Rektor J. H. Tauber. 1818
giftede hun sig imidlertid igjen med Peder Grib Fibiger (V, 145),
da Overlærer i Nykjøbing. Her gik S. da i Skole, indtil han, da
Stiffaderen 1822 blev Rektor i Kolding, overførtes til Skolen der,
hvorfra han 1829 dimitteredes til Universitetet. Han led i denne
Periode jævnlig af en Art epileptiske Anfald, som hemmede hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free