Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smith (Smyth ell. Smid), Henrik, -1563, Humanist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Smith (Smyth ell. Smid), Henrik, –1563, Humanist,
var født i Malmø i Slutningen af det 15. Aarhundrede. Hans Fader,
Peiter Veigere, var formodentlig Stadens Vejer og Maaler; tillige
synes han at have haft en Beværtning, der besøgtes af ansete
Gjæster; han døde 1519, medens hans Hustru, Bente, levede endnu
en Menneskealder derefter. H. S. kaldtes undertiden, ligesom
Broderen, den som Forfatter bekjendte Herman Veigere, med
Faderens Tilnavn. Hvorfra Navnet Smith (Faber) stammer, er os
ubekjendt. Men under dette Navn blev han i Juni 1514 indskreven
ved Universitetet i Rostock. Her indviedes han i Humanismen,
der paa hans Tid greb de mest begavede blandt den studerende
Ungdom med saa vældig Magt, at hele deres følgende Liv kom
til at bære Præg deraf. I den siden bekjendte Peder Parvus fra
Roskilde (XII, 556) fik H. S. en tro Studiefælle, der delte hans
Interesser. Efter at have taget Bakkalavrgraden i Rostock drog
han til Leipzig, hvor han 1517-18 var sysselsat med Korrekturen
af ny Udgaver af flere af Christiern Pedersens Skrifter. At han
paa denne Tid har besøgt Wittenberg, maa af Mangel paa sikre
Efterretninger henstaa som en Formodning. Hen imod Slutningen
af 1519 kom han hjem og udgav nogen Tid derefter «Hortulus
synonymorum» (Hafn. 1520), der var bestemt til at yde et
Hjælpemiddel ved Udarbejdelsen af latinske Vers og Breve. H. S. var
her dog kun Bearbejder, da et Skrift af en tysk Forfatter laa til
Grund. Noget af det mærkeligste ved Udgaven er et Brev til H.
S. fra ovennævnte P. Parvus, hvormed Bogen er indledet, og som,
trods en vis Dunkelhed, der har givet Anledning til Misforstaaelser,
sætter Læseren godt ind i den aandelige Atmosfære, som den Gang
omgav Humanismens Forkæmpere.
Man skulde af det nævnte Skrift have ventet, at H. S. vilde
have viet sig til Skolens Tjeneste, men hans Bane blev dog én
helt anden, vistnok fordi han kom i nær Forbindelse med den
bekjendte Malmøborgmester og Politiker Hans Mikkelsen (XI, 326).
Til denne mærkelige Personlighed, der var et af Christian II’s
vigtigste Redskaber i hans Reformbestræbelser, traadte H. S. i et
Tjenesteforhold som hans «Svend» – nærmest vel, hvad vi vilde
kalde Sekretær –, hvilket for en Tid synes at have gjort ham til
en indflydelsesrig Person – «alle Lutheraneres Ynder og
Beskytter» kaldes han –, men ogsaa førte til, at da Hans Mikkelsen
1523 fulgte sin Konge i Udlændigheden, blev H. S.s Skæbne for en
lang Tid knyttet til de vexlende, men som oftest yderst trange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
