Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smith (Smyth ell. Smid), Henrik, -1563, Humanist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kaar, som den lille landflygtige Skare i sin Trofasthed mod Kong
Christian maatte gjennemgaa. Fra Efteraaret 1523 finde vi H. S.
i Wittenberg sysselsat med «Rettelse» af den danske Bibeloversættelse,
som den landflygtige Konge lod foranstalte (udkom 1524),
Og som almindelig gaar under Hans Mikkelsens Navn. Selv har
H. S. etsteds berørt, at han under dette sit Ophold i Wittenberg
støttedes af den som Rigens Kansler siden bekjendte Antonius
Bryske (III, 194). Senere opholdt han sig mest i Nederlandene
blandt Kongens Omgivelser og i Hans Mikkelsens Tjeneste.
Tillige med denne blev han 1528 paa Grund af sin lutherske
Bekjendelse fængslet efter Befaling af Regentinden i Nederlandene;
men begge slap dog ved Kongens Mellemkomst derfra med Livet,
medens en af deres Kammerater, Fouréren Willem van Zwoll, blev
Martyr for sin Tro. Ved denne Tid indgik H. S. Ægteskab med
Barbara Ananiasdatter, en ung hollandsk Kvinde, i hvem han synes
at have faaet en kraftig og dygtig Hustru, der senere fulgte ham,
da han, efter at Haabet for Kong Christian var udslukket, og
Frederik I død, endelig vovede sig tilbage til Fædrelandet.
I sin Fødeby Malmø tog H. S. Bolig; men intet er os
bekjendt om hans Skæbne under Grevefejdens blodige Omskiftelser.
1536 udgav han «En Bog om Pestilenses Aarsag, Forvaring og
Lægedom derimod» (udkom paa ny 1557 i forbedret Udgave). En
Tid gav han sig af med praktisk Lægevirksomhed, men opgav det
senere, da det kun bragte ham Tab. Derimod fik han en jævn,
borgerlig Stilling, da han, uvist naar, blev Vejermester i Malmø,
noget, der gav Anledning til, at han i daglig Tale ofte kaldtes
Veigere ligesom Faderen og Broderen. I denne, som det synes,
ret indbringende Stilling, der bragte ham i daglig Forbindelse med
mange Mennesker, forblev han til sin Død. Men for øvrigt var
det hans flittige litterære Virksomhed, der gav ham Betydning for
Samtid og Eftertid. At sysle med Pennen var aabenbart hans
Lyst, og naar Dagens travle Gjerning hindrede ham i at følge
denne sin Tilbøjelighed, tog han Natten til Hjælp. Kort efter at
Krigstummelen var endt, udgav han «En liden Dialogus eller Katekismus»
(1537), Samtaler om kristelige Troslærdomme, sikkert efter
fremmede Forbilleder. Senere gjennemgik han med Flid alle Haande
fremmede Læge- og Apothekerbøger og samlede dels af disse, dels
af egne Erfaringer og Iagttagelser en Mængde Stof, som han i
Tidsrummet 1546-57 offentliggjorde under forskjellige Titler,
saasom: «En skjøn, lystig ny Urtegaard, prydet med mange adskillige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>