- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
138

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sneedorff, Frederik, 1760-92, Historiker - Sneedorff, Hans Christian, 1759-1824, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Opmærksomhed, disse Forelæsninger vakte, da de første Gang bleve
holdte. Her er et afgjort Brud med det gamle skolastiske
Kathederforedrag. Sønnen tog her Arv efter Faderen: han
behandlede Modersmaalet i elegante, smagfulde Vendinger og Perioder
og fremstillede de historiske Begivenheder ikke blot med Indsigt
og Forstand, men tillige med en Takt og Humanitet, som gjør S.
til en smuk Type paa den Tids Videnskabsmænd. Den gamle
Tids Mand Abraham Kall kunde slet ikke finde sig i, at en
Docent ved Universitetet i sit Foredrag henvendte sig til alle
dannede: dette burde bære Mærke af en omfattende Forsknings tunge
Apparat og turde blot interessere akademiske Lærdomsaspiranter.
Derfor kaldte den lærde Polyhistor sin unge Kollegas Forelæsninger
«en Roman». Rigtigere dømte Suhm, da han i sin Nekrolog over
S. udtalte sit nu bristede Haab, at S. skulde have været i Stand
til en Gang at levere «en skjøn pragmatisk Historie paa Dansk af
Evropa og især af Danmark i de sidste Aarhundreder». – Tabet
af S. forblev uerstattet. Den, som for menneskelige Øjne synes at
have været bestemt til at hæve hans Arv, Laurids Engelstoft
nemlig, lod den ligge.

F. Sneedorffs Saml. Skrifter I (1794).
F. Nygård, F. S. (1893).
Nyerup, Lit. Lex.
Personalhist. Tidsskr. 3. R. V, 173 ff.

H. Schwanenflügel.


Sneedorff, Hans Christian, 1759-1824, Søofficer, Søn af
nedennævnte Professor Jens Schielderup S. og hans 2. Hustru, var
født i Kjøbenhavn 22. Maj 1759 og mistede kun 5 Aar gammel
sin Fader. Med Moderen, en udmærket begavet og elskværdig
Personlighed, flyttede han 1764 fra Sorø til Kjøbenhavn, blev
ved Grev Fr. Danneskjolds formaaende Protektion 3 Aar efter
indskreven som Volontærkadet og fik 1772 Bolig paa Søkadetakademiet.
1776 udnævntes han som Nr. i af sit Hold til Sekondlieutenant
i Marinen med det Skudsmaal: «Har godt Geni og god
Konduite». Han førte paa den Tid et livligt Ungdomsliv, blev
Medlem af Litteraturselskabet, omgikkes Rahbek, Nyerup o. a.
Skjønaander og var jævnlig Gjæst i Kammerherre Suhms Hus. S.
avancerede derefter 1781 til Premierlieutenant, 1789 til Kapitajnlieutenant,
1796 til Kapitajn, 1803 til Kommandørkapitajn, 1811 til
Kommandør og blev 1816 Kontreadmiral. Sine Kundskaber
udvidede han som ung Officer dels ved hos den geniale H. Gerner
at tage Undervisning i Konstruktion, hvorefter han blev Avskultant
i Konstruktionskommissionen (1789 virkelig Medlem af denne), dels

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free