- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
139

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sneedorff, Hans Christian, 1759-1824, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved 1783 at høre Professor Bugges Forelæsninger. 1779-85 var
han udkommanderet som subaltern Officer med Øvelsesskibe,
deriblandt 1781 til Norge, hvor han med en Snav tog en amerikansk
Kaper, og 1782 med Fregatten «Bornholm» (Kapitajn M. Bille),
der paa et hængende Haar nær var strandet paa Irland efter at
have udholdt en Række forfærdelige Storme. Aaret efter (1786)
ansattes han som Skoleofficer for Søkadetterne, hvortil han
medbragte fortrinlige Anlæg. Ved Akademiet vedblev S. at virke i
en lang Aarrække, først som subaltern Officer, fra 1789 tillige som
Lærer i Sømandskab og s. A. som næstkommanderende; han
deltog i dette Tidsrum i Kadetskibstogterne, hver Gang Saadanne
bleve udrustede. 1797 ansattes han som Chef for 1. Artillerikompagnis
1. Division, men forflyttedes her fra allerede s. A. for at
overtage det vigtige Hverv som Chef for Søkadetakademiet efter
Kommandørkapitajn A. H. Stibolts Afgang.

S.s Udnævnelse til denne Post betegner et betydeligt Opsving
i Kadetternes Uddannelse. Han fik indført, at der fra nu af aarlig
udrustedes særlige Øvelsesskibe for Kadetterne; disses Antal
forøgedes, saa at det fra 1802 endog blev nødvendigt at anvende et
Linjeskib som Kadetskib; tillige sørgede han for, at selve den
theoretiske Undervisning blev bedre reguleret og lettet ved
Udgivelsen af forbedrede Lærebøger. Endnu større var dog den
Indflydelse, han personlig fik over de unge Mennesker ved de
Grundsætninger, han forstod at bibringe dem. Med en glødende
Veltalenhed, der set med Nutidens Øjne dog af og til forekommer os
noget svulstig, opflammede han deres Fædrelandskj ærlighed og
Æresfølelse og bibragte dem høje Forestillinger om deres Pligter som
Søofficerer; samtidig med at være Stræng viste han sig som sine
underordnedes faderlige Ven, saa at han paa en Gang var baade
frygtet og elsket, og hans Ry som Organisator og Opdrager fløj
ud over Landets Grænser. Admiral van Dockum siger om S. i sine
Livserindringer: «Han var en Mand, der satte sin Ære og
Stolthed i at bringe det mest mulige ud af Kadetternes Opdragelse,
fremmende disses Æresfølelse, Kammeratskab og Selvstændighed . . .
en højt dannet Personlighed, om end ikke uddannet til Pædagog,
men med gode Evner til at behandle og udvikle Ungdommen».
Hvad der bidrog til at give S. en Del af hans Prestige, var sikkert
ogsaa det smukke og fyldige Familieliv, han førte sammen med
Hustruen, Marie Elisabeth (Betzy) f. Tønder, med hvem han blev
gift 14. Avg. 1789; hun var født 1. Dec. 1770 og døde 16. Juni

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free