Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sneedorff, Jens Schielderup, 1724-64, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og det lærde Pedanteri maa erklæres Krig, under hvilken videnskabelig
Maske det end vil give sig Skikkelse. Det er ikke nok,
at en Tanke er sand; den maa ogsaa møde i en smuk Dragt.
Mathematik og Dialektik ere hver for sig fortræffelige, men de
maa efter S.s Paastand ikke øve Herredømmet ud over deres eget
Omraade. Den mathematiske Professor i Sorø J. Kraft (IX, 420)
følte sig i den Anledning udæsket og forsvarede «de grundige
Videnskabers» Overlegenhed fremfor «det skjønne» i sine «Kritiske
Breve til Videnskabernes Fremvæxt og Smagens Forbedring» (1761).
Denne første filosofiske Fejde her hjemme blev ret hed og blev
ikke af nogen af Parterne ført uden Ensidighed. S. overgaar sin
Modstander i Smidighed og Vittighed og har i Kampmaaden lært
ikke saa lidt af Voltaire. – Særlig Opmærksomhed fortjener det,
at S. gjentagne Gange peger paa Ønskeligheden af Foreningen af
de nordiske Sprog, saa at «Indbyggerne i de 3 Riger udgjorde
kun ét Selskab i Henseende til Videnskaberne»; han bliver
saaledes Forfægter af en praktisk Skandinavisme.
I nær Forbindelse med S.s Virksomhed som Forfatter af «Brevene»
og Udgiver af Tidsskriftet staar vistnok Oprettelsen af
«Selskabet til Forfremmelse af de skjønne Videnskaber og til Smagens
Udbredelse» (1759). Hviler der end et Slør over Selskabets
Udspring, tør det siges, at selv om S. ikke er den egentlige Stifter,
har han været med i Stifternes Kreds, og sikkert er det, at han
til sin Død var Sjælen i Selskabet. Dets Formaal var at opmuntre
den hjemlige Litteratur ved Udsættelse af Prisopgaver og ved at
støtte Udgivelsen af gode Skrifter. Det blev derved ogsaa en
Slags Censuranstalt for de unge Digtere, hvis Arbejder bleve
«affilede» af Selskabets Medlemmer. Johs. Ewalds første digteriske
Arbejde havde faaet Impulsen fra S.; hans «Lykkens Tempel» blev
i Haandskrift sendt til S., og Ewald skriver selv derom i Fortalen
til «Sam ti. Skrifter»: «Det blev fundet værdigt til vor store S. s
Omdømme; den patriotiske Tilskuers ædelhjærtede Forfatter lærte
mig at sætte Pris paa mit Arbejde ved en Opmuntring, der langt
overgik mit Haab, og det var efter hans Raad, at jeg foreviste
det til Selskabet for de skjønne Videnskaber».
Efter S.s Død udgav Bogtrykkeren i Sorø J. Lindgren som
Vidnesbyrd om sin Erkjendtlighed for flere end én Velgjerning en
Samling af den afdødes smaa Skrifter (2 Bind, 1770) i «et ganske
lidet Oplag». 5 Aar efter udkom S.s «Samtlige Skrifter» i 9 Bind
(1775-77); der havde tegnet sig 700 Subskribenter derpaa, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
