Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Soldenfeldt, Joseph Carl, 1806-91, Legatstifter - Sommer, Andreas Gartner, 1804-71, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omfattede saadanne kurante Ting som Skudsmaalsbøger og Skolebøger,
og derved samlede de sig en meget stor Formue. De vare selv
nøjsomme og tarvelige, men udviste en enestaaende Godgjørenhed,
og der var næppe noget, der blev samlet ind til, hvor de ikke
med Glæde ydede Bidrag; en stor Almisseuddeling fandt Aarrækker
igjennem Sted hver Fredag fra den fædrene Gaard i Fortunstræde.
Deres efterladte Formue, henved 2 Mill. Kr., bestemte de til
Legater for Kvinder, væsentligst af de arbejdende og tjenende Klasser:
Lærerinder, Husjomfruer, Syjomfruer, Tjenestepiger; en Del af
Beløbet brugtes til at bygge et Par store Stiftelser for. F. V. S,
døde 9. Nov. 1881, J. C. S. 14. Febr. 1891. Begge Brødre vare
ugifte.
Illustr. Tid. XXXII, Nr. 23.
Sofus Elvius.
Sommer, Andreas Gartner, 1804-71, Læge, var en Søn af
Professor Morten S. og Elise Cathrine f. Brus og fødtes i
Kjøbenhavn 20. Febr. 1804, dimitteredes 1822 af sin Fader til
Universitetet, tog 1827 den kirurgiske, 1828 den medicinske Examen, var
i de følgende Aar kirurgisk Kandidat ved Frederiks Hospital og
disputerede 1833 baade for Licentiatgraden og for Doktorgraden i
Medicin ved 2 Afhandlinger om Dødstegnene, der røbede megen
Dygtighed og Forskerevne og erhvervede ham videnskabelig
Anseelse ogsaa i Udlandet. Allerede i Forvejen havde han i øvrigt
henledet Opmærksomheden paa sig som en ung Mand af livlig og
lovende Begavelse, 1831 ved at deltage i Konkurrencen til det da
ved Møhls Død ledige Professorat og det følgende Aar ved at
være en af de «tre Læger», der rejste den skarpe litterære Strid
mod Professor Gundelach Møller (XII, 63). 1833 grundede han
sammen med flere jævnaldrende Videnskabsmænd «Journal for
Medicin og Kirurgi», 1834 foretog han en Studierejse, 1835 blev
han Distriktslæge i Kjøbenhavn, 1836 konstit. Reservekirurg ved
det kirurgiske Akademi (1838 fast ansat), begyndte 1837 som
Privatdocent at holde medicinske Forelæsninger ved Universitetet,
blev 1840 ansat som Docent, 1842 Lektor (med Titel af Professor),
1843 Professor extraordinarius og 1850 Professor ordinarius.
I hans Egenskab af akademisk Lærer kom hans let bevægelige
Aand, hans Evne til hurtig at sætte sig ind i forskjelligartede
videnskabelige Æmner og hans livlige Foredrag ham meget til
gode. Han udfoldede ogsaa i en Del Aar en rastløs Virksomhed
baade i Forelæsninger og litterært, søgte ogsaa at popularisere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
