Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sommerhielm, Matthias Otto Leth, 1764-1827, norsk Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde kompromittere Riget og Stortingets Handlefrihed under de
paafølgende Forhandlinger.
Efter 4. Nov. 1814 blev han med Collett staaende i
Regeringen, de eneste af dennes Medlemmer, som den i Længden
beholdt, der tidligere havde været Christian Frederiks Raadgivere.
Endnu i 1815 stod S. i Brevvexling med sin gamle Konge, hvem
han i Brevene titulerede «Deres Majestæt». Men snart ophørte
denne Forbindelse, og S. forandrede sin hele Holdning. Den
danskfødte Mand blev ikke alene en ivrig Tilhænger af Foreningen
med Sverige, men han følte sig tiltrukken af Livet og Forholdene
i dette Land og opførte sig oftere paa en Maade, som om han
foretrak dette for Norge. Under gjentagne Ophold i Sverige fik
han der mange personlige Forbindelser. Livet i Stockholms
fornemme Kredse synes at have tiltalt ham meget. Medens andre
norske Statsraader følte sig mere isolerede under sine Ophold i
den svenske Hovedstad, var han vel tilfreds med at leve der.
Under den Spaltning, der efterhaanden opstod mellem Carl
Johan og Grev Wedel og navnlig efter 1818 fremtraadte med en
væsentlig voxende Styrke, hældede S. til Kongens Side. Hans
Kolleger saa ikke med ubetinget Tillid til hans Holdning og
mistænkte ham derhos for vel stærkt at sympathisere med de i
Sveriges højerestaaende Kredse raadende, mod Norge fjendtlige
Stemninger. Det sande er vistnok, at S., hvor han blev stillet alene,
uden Vejledning, laa under for Tryk, og at han, der-ved sit tredje
Giftermaal var kommen i nær Forbindelse med Sveriges højeste
Adel, lod sine Meninger bestemme fra dette Hold. I Forholdet
til Kongen bøjede han sig for dennes Krav paa at være den eneste
Leder, der i alle Dele vilde bestemme Administrationens Gang.
Flere Gange havde S. i Statholderens Fravær forrettet som
den norske Regerings Formand, navnlig fra Nov. 1818 til
Begyndelsen af Maj 1819. Da i 1822 Grev Wedel og Peder Anker
traadte ud af Regeringen, og denne derved helt blev Organ for
den kraftige Konges Vilje, blev S. i Juli 1822 Ankers Efterfølger
sorn Statsminister og Chef for den norske Statsraadsafdeling i
Stockholm. Denne Stilling beholdt han til sin Død, der indtraf 15. Nov.
1827 i Stockholm, efter at han i nogen Tid havde været sengeliggende.
Hans epikuræiske Tilbøjeligheder havde i de senere Aar
taget stærk Overhaand og bidroge vistnok til at undergrave hans
Helbred og forringe hans Dygtighed. Som Statsminister vides han
ikke at have udmærket sig paa nogen Maade. Han lagde næppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
