- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
159

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sonne, Jørgen Valentin, 1801-90, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

S. (f. 1771 d. 1833) og Cathrine f. Zimmer (f. 1771 d. 1851).
Oprindelig var han bestemt for Militærstanden og kom som Dreng
ind paa Landkadetakademiet, men forlod dette efter et Aars
Forløb og blev Elev af Kunstakademiet. Omtrent samtidig begyndte
han at arbejde under Gebauer, i hvis Atelier han malede en Del
Kopier dels efter Lærerens, dels efter hollandske Mestres Billeder,
dog ogsaa adskillige mere selvstændige Værker, særlig Jagt- og
Bataillestykker, udførte aldeles uden Naturstudier, helt «ud af
Hovedet»; et af dem, «En Vildsvinejagt» (Kunstneren havde den Gang
aldrig set et Vildsvin), kom paa Udstillingen 1818 og efterfulgtes
af flere lignende «Kompositioner», hvoraf et Par blev indkjøbt
til Nationalgalleriet. I det hele manglede det ikke den unge
Kunstner paa Opmuntring og Paaskjønnelse, og i 1828 fik han paa
Akademiets Anbefaling en større Rejseunderstøttelse, med hvilken
han drog til Miinchen. Her gav han sig i Lære hos den navnkundige
Historiemaler Peter v. Cornelius og tegnede i Løbet af
1 1/2 Aar flittig paa dennes Aftenskole; en anden højt anset Mester,
Peter Hess, tog sig ogsaa venlig af ham og støttede ham med
sine Raad; egentlig Elev af Hess har dog S. aldrig været. Under
sit 3aarige Ophold i Bajerns Hovedstad gjorde S. hyppige
Udflugter ind imellem Bj ær gene, hvor han tegnede, men kun
undtagelsesvis malede Studier til større og mindre Billeder; af disse
solgte han de fleste i Miinchen, rnen enkelte bleve dog udstillede
hjemme, saaledes «En Fægtning i Tyrol med de franske», der blev
indlemmet i Nationalgalleriet; det er et i formel Henseende ganske
dygtigt Arbejde, men ufrisk og, væsentlig set, interesseløst som alle
den Slags Konstruktioner.

Med fornyet Understøttelse rejste S. i 1831 til Rom, hvor han
strax kjøbte sig en Del Farver og Pensler samt en Jagtbøsse; den
sidste brugte han i Begyndelsen af sit Ophold der nede adskillig
ivrigere end de første; han blev en vældig Jægersmand, færdedes
som saadan Dag efter Dag ude i Kampagnen og skød en Mængde
Fugle, baade spiselige og uspiselige. Det væsentligste Udbytte af
Jagtturene blev dog det, at S. paa dem fik den italienske
Landbefolkning at se paa nært Hold og i dens daglige Sysler. Mere
og mere vakte Bønderne og deres Husdyr, stærkere og stærkere
den sydlandske Natur hans Interesse, og snart havde han en
Mængde af sine Iagttagelser fæstede paa Lærredet. Hans Studiemappe
fyldtes med Tegninger og malede Skitser, og i hans Bolig
i Rom bleve disse udnyttede til hele Malerier, hvori han gav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free