Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophie, 1557-1631, Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lidenskabelighed, der gav sig Udtryk i de voldsomste Ord og Skrivelser, men
ganske vist langtfra en lige saa stor Sikkerhed i Valget af Midler
eller Selvstændighed i Handlemaade. Lige fra det Øjeblik, at
Frederik II var død, havde hun søgt sin Støtte hos sin Fader,
Hertug Ulrik, til hvem hun stadig havde været nøje knyttet, men
med hans Indflydelse over hende forenedes andre Mænds, der
vidste at benytte hende til deres egne, personlige eller politiske,
Øjemed.
Hendes Kamp kan her kun berøres i sine Hovedtræk. Først
var der nogen Tvivl mellem hende og Rigsraadet om Arven efter
Frederik II og om Livgedinget, kort efter om hendes Datter Annas
Udstyr, da hun skulde ægte Jacob VI af Skotland. Snart blev
dog Spørgsmaalet om Hertugdømmerne brændende. 1590 var S.
bleven Formynderinde i disse Landsdele for Christian IV; men
hurtig kom hun i aaben Strid med Statholderen Henrik Rantzau
(XIII, 441) og tillige med Regeringsraaderne i Kongeriget.
Aarsagen var hendes Frygt for, at Ridderskabet skulde faa for megen
Magt, i Forening med hendes Bestræbelser for at opnaa en Deling
af den kongelige Del mellem hendes 3 Sønner. Af stor
Betydning var det imidlertid, at hun havde knyttet sig nøje til
Amtmanden over Haderslev Amt Hans Blome (II, 425), der var en
bestemt Modstander af Henrik Rantzau og hans Venner og tillige
af Regeringsraadet, og som nu drev hende frem. Samtidig var
det imidlertid ogsaa af en anden Grund kommet til et afgjørende
Brud mellem hende og Regeringsraaderne, i det hun var
misfornøjet med den Hofmester, Hack Ulfstand, som de havde givet
Christian IV, og med dennes Lærer Hans Mikkelsen (XI, 329). Fra
Sommeren 1591 staar Striden i fuld Lue, og 1592 faar den
yderligere Næring ved, at hun end stærkere hidses af den Raadgiver,
Juristen Dr. Sibrandt, som hendes Fader havde sendt hende. Aaret
efter led hun dog et betydeligt Nederlag. I Foraaret 1593 havde
Regeringsraaderne faaet Kejseren til at erklære Christian IV for
myndig i Hertugdømmerne, og trods hendes heftige Indsigelser
overtog Kongen i Sept. som fuldmyndig Styrelsen her; hun mistede
herved ikke alene Magten, men ogsaa Udsigten til at kunne sikre
sine yngre Sønner Andel i de kongelige Amter. Og hendes
Nederlag kom ikke til at indskrænke sig hertil. Rigsraadet nødte hende
1594 til at flytte til sit Livgeding, hvor hun tog Ophold paa
Nykjøbing Slot, og formindskede endda selve Livgedinget. Under
alt dette var ogsaa Forholdet mellem hende og Christian IV blevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
