- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
167

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophie, 1557-1631, Dronning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

køligere. Dog indtraadte snart en delvis Forandring i Stillingen.
Det danske Regeringsraad gik sin Opløsning i Møde, Kongen selv
ønskede en Udsoning med sin Moder, og denne blev øjensynlig
fredsommeligere stemt efter Sibrandts Død 1595. I Løbet af 1596
kom det til et Forlig, hvor S. ganske vist kun opnaaede ubestemte
Løfter med Hensyn til Hertugdømmernes Deling, men visse
Fordele med Hensyn til Hans Blome.

Fra det Øjeblik, Christian IV i Avg. 1596 havde overtaget
Regeringen i Kongeriget, var det gode Forhold mellem Moder og
Søn ogsaa gjenoprettet. Ganske vist kom der ingen Deling af
Hertugdømmerne, men ved andre Indrømmelser affandt Kongen
Brødrene og imødekom i det hele paa forskjellig Maade S. Hovedsagen
var dog, at hun havde resigneret, opgivet sin kortvarige
politiske Rolle og vendt sine Interesser andensteds hen. Hvad
der optog hende i Resten af hendes Liv, var Styrelsen af hendes
Godser og hendes Pengesager, og hendes husholderiske Sans kom
hende her i højeste Grad til gode. Med megen Iver kastede hun
og hendes Lensmænd sig over Hovedgaardenes Drift og have uden
Tvivl gjort sig dem meget indbringende, men ganske vist
ledsagedes dette af en meget haard Fremgangsmaade mod Bønderne. [Det
er hende, der i en særlig Grad har bragt den nordtyske Skik at
nedlægge Bøndergaarde for at udvide Hovedgaardenes Omraade
ind i Danmark. Det bliver dog hidtil uforklarligt, hvorledes det
paa denne og andre Maader er lykkedes hende at samle de store
Kapitaler, hun sad inde med. Vist er det, at hun har haft dem,
thi hun drev med dem en ligefrem Bankierforretning, forstrakte
Fyrster rundt om med Laan, og da ikke mindst Christian IV.
Atter og atter fik han store Summer hos hende, særlig til sine
Krigsforetagender. Forholdet imellem dem var ogsaa efterhaanden
blevet, om end næppe hjærteligt, saa dog venskabeligt, og Besøg
imellem dem udvexledes flere Gange. Nogle Gange tog hun ogsaa
til Tyskland, saaledes 1601 til Meklenborg med Christian IV og
1602 til Dresden til sin Datter Hedevigs Bryllup. Nykjøbing var
dog hendes Hovedresidens, hun byggede om paa Slottet, og hun
smykkede Kirken, bl. a. med den saakaldte meklenborgske
Stamtavle. Her døde hun ogsaa 4. Okt. 1631; 14. Nov. s. A. bisattes
hun i Hellig 3 Kongers Kapel i Roskilde Domkirke.

Chr. Janus, Sermo fun. in exequiis S. reginæ (1632).
Hist. Tidsskr. III, i ff.
Personalhist. Tidsskr. 3. R. I, 1 ff.
T. Lund, Christian IV’s Skib p. Skanderborg Sø I-II.
Christian IV’s egh. Breve I-II.
Erslev, Aktstykker t. Rigsraadets Hist. u. Krist. IV I-II.

J A. Fridericia.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:12 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/16/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free