- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
171

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophie Amalie, 1628-85, Dronning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ubegrundede Rygter udbredte sig om hendes Uvilje mod alle fornemme
danske og hendes Forkjærlighed for de fremmede Raadgivere. Og
heller ikke kan der tvivles om, at hun har været en Drivkraft til
at paavirke Kongen i Retning af Forfatningsforandringen; sikkert
har hun haft sin Del i Sammensværgelsen til Arveregeringens
Indførelse og rimeligvis ogsaa i Bestræbelserne for at forandre
Arveregeringen til Enevælde.

Hun naaede sit Maal, Enevælden kom. Hun vidste at udnytte
den til sin egen Behagelighed. Midt under Rigets elendige
økonomiske Tilstand begyndte atter med hende som den ledende
store Hoffester og Jagter, og 2 nye Slotte rejste sig til hendes
Person. Det ene, Dronninggaard, blev allerede paabegyndt 1661
og blev, da det nogle Aar efter var færdigt, Skuepladsen for
elegante Fester i Hyrdestilens og Rokokoens Smag. 1664 lod hun
begynde Indretningen aT en prægtig fransk Have i det ny Kvarter
i den østlige Del af Kjøbenhavn, og i Baggrunden af den byggedes,
vistnok fra 1669, Slottet Sophie-Amalienborg, senere kaldet
Amalienborg. Hun fik ogsaa under de nye Forhold Lejlighed til
at tilfredsstille personlig Hævn, saaledes over for Cai Lykke og
Corfits Ulfeldt, mest dog over for Leonora Christina; sikkert har
hendes Had været en Hovedaarsag til dennes strænge Behandling
i Fængselet, lige saa vel som til, at hun i saa lange Tider forblev
siddende i dette uden Dom. Men S. A. havde dog allerede under
Frederik III store Skuffelser. Hun stod midt i Intrigekampen ved
Hoffet, støttede Hannibal Sehested, benyttede mærkelige Parvenuer
som Kammertjeneren Jacob Pedersen (XII, 623), men havde ogsaa
netop derfor sine Modstandere. Og imellem disse var Gabel, uvist
fra hvilket Tidspunkt, trods det Fællesskab imellem dem, der laa
i Modsætningen til den danske Adel. Hans Ophøjelse 1664 til
Statholder i Kjøbenhavn og Jacob Pedersens umiddelbart paafølgende
Flugt betegnede hendes Nederlag. Men heller ikke Frederik
III’s øvrige Dispositioner, især de, han traf ved Kongeloven,
vare efter hendes Ønske; hun havde haabet at beholde en sikret
Stilling for sin Magt selv efter hendes Ægtefælles Død. Et
ejendommeligt Bevis paa den ængstelige Uro, der kunde gribe hende,
var den rimeligvis ubegrundede Mistanke om et Forgiftningsforsøg
paa Dronninggaard 1668.

Dog havde hun beholdt saa megen Indflydelse, at Frederik
III’s Død i Febr. 1670 yderligere kunde indskrænke den. Hun
tog fra den Tid afvexlende Ophold paa sit, ved hendes Ægteskab

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/16/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free