- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
176

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophie Magdalene, 1700-71, Dronning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men det kom til at gaa anderledes. Da Frederik IV af Danmark
havde overladt sin Søn Kronprins Christian, at han selv maatte
afgjøre, hvem han vilde have til Hustru, faldt hans Valg paa S. M.
Lige saa forbavsende dette Valg nu forekommer os at være, lige
saa stor Forundring vakte det den Gang; men efter al Rimelighed
valgte Kronprinsen hende, fordi han, der allerede paa den Tid stærkt
hældede til Pietismen, efter hvad han hørte om hende og hendes
Familie, ventede i hende at faa en Hustru, der religiøst stemmede
med ham. Han rejste derfor i Juli 1721 til Slottet Pretsch i
Sachsen, hvor S. M. den Gang opholdt sig hos August II’s
Dronning. Det Indtryk, han fik af den unge Prinsesse, var saa
fordelagtigt, at han strax skrev til Faderen, at han var bestemt paa at
leve og dø med hende, og Frederik IV samtykkede uden Tøven i
Forbindelsen. 7. Avg. fejredes Brylluppet.

De Forhold, der modtoge hende, da hun kom til Danmark,
vare som bekjendt ikke lykkelige, da Frederik IV’s Giftermaal med
Anna Sophie havde skabt et Brud i Kongefamilien, og dette holdt
sig, saa længe Kongen levede. S. M. indtog strax fra først af
det samme Standpunkt som hendes Ægtefælle, der som bekjendt
hadede Stifmoderen, og hun gjorde intet Skridt for at mildne
Bruddet. Uagtet hendes kongelige Svigerfader paa forskjellige
Maader søgte at vinde hende, lykkedes det ham ikke. Medens
hun sammen med Kronprinsen i Tiden indtil Kongens Død levede
et ret tilbagetrukket Liv, kom Øjeblikket for hende til at røre sig
friere som den dansk-norske Stats Dronning, da Frederik IV’s Død
12. Okt. 1730 aabnede Vejen for hende til at bestige Tronen
sammen med Christian VI.

Det var paa visse Maader et lykkeligt Ægteskab, hvori hun
levede med denne. Han satte overordentlig Pris paa hende, og
hun synes at have været glad derved. Som et Vidnesbyrd derom
lod hun paa sin Bryllupsdag 1732 stifte Ordenen de l’union
parfaite, et Navn, der tydelig nok pegede paa Følelsen af
ægteskabelig Lykke, og da Kongen var død 1746, nedskrev hun i sit
Testamente en Tak til Gud, fordi han, som hun udtrykte sig, «har
givet mig en saadan uforlignelig Konge og Ægtefælle, med hvem
jeg i 25 Aar har levet i uforanderlig Kjærlighed og Glæde». Men
saa lyst et Indtryk man end faar heraf, tyder Kongeparrets
Historie ikke paa, at hun har forstaaet at virke opmuntrende paa
den alvorlige, tungsindige Konge. Hendes Religiøsitet havde det
samme tunge Præg som hans, og hun, der aldeles ikke havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:45:28 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/16/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free