Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophie Magdalene, 1700-71, Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
noget lyst Sind, var desuden tit sygelig, hvad der yderligere
trykkede hende og dermed ogsaa ham.
Værre var det imidlertid, naar vi tale om hende som Landets
Dronning, at hun virkede sit til, at han kom til at staa
underlig afsondret fra sit Folk, og her falder der et ikke ringe
Ansvar paa hende. Flere Portrætter, vi have af hende, malede af
Wahl, vise hende som en statelig Dame med regelmæssige Ansigtstræk
og en høj, slank Figur. Hun har aabenbart kunnet tage sig
endog meget godt ud, og saaledes som hun ser ud paa disse
Billeder, er der noget af en Dronning ved hende. Men uheldigvis
var der, hvad Portrætterne ogsaa give Indtryk af, noget stolt
og stift ved hende, og det var det, der blev hendes Forbandelse.
Skjønt der egentlig ikke kan siges noget i og for sig ondt om
hendes Karakter, har næppe nogen Dronning her hjemme i den
nyere Tid været saa lidt Gjenstand for Folkeyndest som hun, og
dertil virkede det Præg af Stolthed, der var over hende, maaske
mere end noget andet. Det var, som om hun vilde lade der
være en Kløft imellem sig og Folket i det hele, og som om hun
kun kunde finde en passende Kreds i Herrer og Damer med mange
Aner og helst i tyske fyrstelige Personer, baade af hendes egen
Slægt og i, hvem der ellers af Saadanne søgte her ind i Landet.
Forkjærlighed for alt, hvad der var tysk, var det andet Træk,
der fjærnede Folk her hjemme fra hende, og selv om man har
overdrevet hendes Tyskhed, om hun end vitterlig baade forstod,
talte og skrev Dansk, var hun dog den, der mest bærer Ansvaret
for, at Hoflivet paa denne Tid i endnu højere Grad fik et tysk
Præg, end det tidligere havde haft. Det var, for blot at nævne
et Par enkelte Træk, betegnende for hende, at hendes Fødselsdag
i Aaret 1738 bl. a. fejredes med, at 3 tyske Rigsgrever bleve
gjorte til Elefantriddere, og at det, da hun havde faaet oprettet
«Vallø Stift» (1737), med det stærkest mulig adelige Præg, var
en tysk Fyrstinde, hun lod komme i Spidsen for det som dets
Abbedisse.
Hertil kom, at hun var umaadelig ødsel og pragtlysten. Det
var, som om hun, da hun blev Dronning, vilde have Oprejsning
for de smaa Kaar, hun havde haft, førend hun blev gift. Hendes
Forkjærlighed for ydre Glans hang for en Del sammen med et
vist Hang til Ødselhed, der laa i hendes Natur, dels stod den i
Forbindelse med, at hun, med sine Tanker om Kongemagtens
ophøjede Plads i Verden, ønskede at sprede et Skjær af lysende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
