- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
178

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophie Magdalene, 1700-71, Dronning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Storhed om sig, og heri mødtes hun kun alt for meget med sin
Ægtefælles Synsmaade. Jo mere man tænker paa, at det Hofliv,
de førte, var mærket af en halv asketisk Uvilje hos dem imod
lettere Forlystelser, og jo sjældnere der var Lejlighed til ved store,
glimrende Fester at prange med prægtige Klæder eller med Juveler
og Smykker, desto mere forbavses man over, at de brugte urimelig
store Summer baade til Anskaffelse af Kostbarheder og til Opførelse
af Pragtbygninger, af hvilke Hirschholm Slot særlig byggedes
for Dronningens Penge. Selv de økonomiske Sorger, hun havde
derved, og som kunde plage hende svært, formaaede ikke at
nemme hendes Ødselhed.

Under Frederik V’s Regering førte hun et stille Liv som
Enkedronning. Modsætningen imellem Sønnens og hendes Personligheder
og Temperamenter var for stor til, at der kunde være nogen ret
Sympathi imellem dem, og desuden kunde hun ikke udstaa hans
Yndling A. G. Moltke, som hun mente skilte ham fra hende.
Paa en vis Maade kom hun i Christian VII’s første Tid atter til
at indtage en noget mere fremskudt Stilling. Hun synes, hvad
man ikke venter efter det Hovedindtryk, hendes Personlighed gjør,
at have holdt af Børn, og hun saa gjærne hos sig baade Christian
VII som Barn og ligeledes de unge hessiske Prinser, der opdroges
her i Landet, deriblandt den siden saa bekjendte Prins Carl (III,
360). Rimeligvis var det en Virkning heraf, at Christian VII efter
sin Regerings Begyndelse viste hende en ikke ringe Opmærksomhed.
Ja, paa et enkelt Punkt var hun endog i Stand til at udøve
Indflydelse, i det hun aabenbart virkede med til, at Moltke i Juli
1766 faldt i Unaade, og maaske har det ogsaa hjulpet Frederik
Danneskjold til for en kort Tid igjen at spille en Rolle under
Christian VII (IV, 193), at hun satte stor Pris paa ham. Men
dette var dog kun forbigaaende, og senere, da Struensees
Indflydelse begyndte, blev hun endog Gjenstand for en stødende
Hensynsløshed fra Kongens og Dronningens Side, der baade stærkt
viste sig under hendes Dødsleje og tillige gjorde, at Hofsorgen
over hende blev indskrænket til en imod al Skik og Brug
stridende kort Tid. Endnu mere lægger man dog Mærke til, at
hendes Død 27. Maj 1770 tydelig nok, med Undtagelse af nogle
ganske enkelte som netop den nylig nævnte Prins Carl, lod Folk
være ganske ligegyldige. Det kunde med Grund strax efter skrives
i et Brev om hende: Dronning S. M. er død, begravet og glemt.

Til Trods for, at hun saa lidt forstod at vinde Yndest, bør

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:45:28 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/16/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free