Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sorterup, Jørgen Jørgensen, 1662-1723, Præst og Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Moder, Regitze Sophie Vind, 1686 var indtraadt i andet Ægteskab,
med Baron Jens Juel til Juellinge i Stævns. 1690 tog S. Magistergraden,
og da hans Elever 1692 skulde optages paa det nystiftede
ridderlige Akademi, ansøgte han i et Nytaarsvers Moderen om at
skaffe ham Præstekald, hvad han ogsaa opnaaede et Par Maaneder
efter, da Juel kaldede ham til Lyderslev og Frøslev i Stævns, 1.
Sept. 1692 (ell. 93) ægtede han Anna Cathrine, Datter af
Boghandler Chr. Hjort i Kjøbenhavn, der formodentlig har haft noget
til bedste, da det fremgaar af et Brev til Biskop Jens Bircherod,
at dette Synspunkt for S. som for mange samtidige har været det
afgjørende for Ægteskabet. Efter hendes Død 1694 blev S. gift
med Birgitte Frederiksdatter Lorentzen, som overlevede ham til
1752. Med sine Hustruer havde han 4 Sønner og i Datter og
sad vistnok i gode Kaar-, han efterlod Bibliothek og Samlinger,
som splittedes ved Avktion efter hans Død.
S. var en meget stridbar Mand, som i det meste af sin
Embedstid førte bitre Kampe for Kaldets formentlige Ret. Først
angreb han i sine Prædikener Ejeren af Frøslevgaard, Rasmus Ibsen,
der plagede sine Bønder saaledes, at de fleste Gaarde laa øde, og
S. mistede sin Tiende af Annexet. Det kom til Sag; men inden
den var endt, kjøbte Enkedronning Charlotte Amalie Godset 1704
og forenede det med sine andre store Ejendomme i Stævns. Da
hun imidlertid her nedlagde Hovedgaarde og oprettede andre af
ufrit Bøndergods, fik S. en fleraarig Strid med hendes Forvaltere
om Tiendens Ansættelse, hvilken dog 1709 ved en Kommissions
Kjendelse endtes til Fordel for ham. Men nu havde han fattet
Nag til Godsinspektøren Terkelsen og indgav psevdonymt til
Dronningens Sekretær Neuhausen et latinsk Anklageskrift: «Præstigiæ
oeconomiæ ruralis revelatæ» («en Godsbestyrelses afslørede
Bedragerier»). Det indeholdt en Række lumsk maskerede Beskyldninger
paa et Sprog, som de angrebne ikke forstode, og forsmaaede
end ikke den Insinuation, at Forvalterne ringeagtede Neuhausen
som fremmed og Tysker. Hvor meget begrundet der er deri,
lader sig nu vanskelig afgjøre; men S. var selv en dygtig
Landmand og nøje inde i sjællandske Landboforhold, hvad der ogsaa
fremgaar af nogle Vers fra 1698 (i Wielandts Samlinger), hvor han
med utaalelig Snaksomhed væver op ad Vægge og ned ad Stolper
om en Egetrunte, han havde kjøbt i Skoven og ikke kunde faa
udleveret. Foruden at vidne om hans store Bjærgsomhed have
disse Vers ogsaa kulturhistorisk Interesse. Hans Anklageskrift er i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
