- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
186

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sovenbroder, Enwald (Ewald Søvenbroder), -1504, Prælat - Span, Henrik, 1634-94, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Sovenbroder, Enwald (Ewald Søvenbroder), –1504,
Prælat, var en Holstener af Fødsel, sikkert fra Kiel, hvor hans
Morbroder Enwald Munter indtog en gejstlig Stilling. Havde
studeret og taget Magistergraden, blev Sekretær i Christian I’s
Kancelli og Lærer for Kongens yngste Søn, Hertug Frederik, hvis
Yndest han synes at have vundet; thi naar Hertugen senere skriver
til ham, betegner han ham som «vor kjære, tro Tugtemester».
Enkedronning Dorotheas Tillid vandt han ogsaa i høj Grad, da
han var en brugbar Mand, vel øvet i verdslige Sager, saa han
kunde gaa hende til Haande i hendes Pengeforretninger i
Hertugdømmerne; bl. a. laante han hende 1485 500 Mk. lybsk.
Imidlertid var han bleven Kannik og senere Domprovst i Slesvigs
Kapitel, og da Biskop Helrik v. d. Wisch døde 1488, blev han, støttet
af Kong Hans og Hertug Frederik, valgt af Kapitlet til Biskop i
Slesvig Stift. Men Valget stødte paa Vanskeligheder i Rom, da
Innocentius VIII havde lovet Dr. Eggert Durkop fra Hildesheim,
Provst i Minden, pavelig Kapellan og «Auditor» ved Domstolen
«Rota» i Rom, dette indbringende Præbende. Kapitlet i Slesvig
opgav dog ikke lettelig sin Kandidat, men overdrog ham Bispeslottet
Svabsted, som han for en Sum af 2000 Mk. lybsk pantsatte
til Hans Rantzau, der var Mand for at holde det fast. Piere Aar
gik hen med Striden, indtil Alexander VI 1492 udslyngede Trusel
om Bandlysning mod «hine Fordærvelsens Sønner», der modstode
Pavens Vilje. Nu maatte Kapitlet vel give tabt, og E. Durkop
blev 1493 indført i Slesvigs Domkirke; men Stillingen var ikke
hyggelig for ham, da ikke blot Kapitlet, men ogsaa Kongen og
Hertugen vare ham fjendske. Følgen var, at han tilbragte sin
meste Bispetid i Rom (Kirkehist. Saml. 4. R. VI, 712 f.). – Efter
at E. S. havde maattet opgive Tanken om at blive Biskop, synes
han at have opholdt sig mest i Kiel, hvor han besad et Vikariat
i St. Nicolai Kirke. Han døde 14. Avg. 1504 og blev begravet
i den nævnte Kirke, som han havde betænkt rigelig i sit
Testamente.

Cypræus, Annales episc. Slesv. S. 394 ff.
Moller, Das Geschlecht derer v. Ahlefeldt S. 22 f.
Westphalen, Monum. ined. III, 559 Tab.
Nye Danske Mag. I, 289 ff.
Schwarze, Nachrichten von Kiel S. 100 ff.

H. F. Rørdam.


Span, Henrik, 1634-94, Søofficer, er født 17. April 1634
i Oldendorf i Grevskabet Schaumburg, hvor hans Fader,
Bernhard S., var bosat; Moderen hed Elisabeth Beichmann. S. kom
allerede i en ung Alder til Søs, Forældrene døde tidlig, og han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:14 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/16/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free