- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
188

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Span, Henrik, 1634-94, Søofficer - Spandemager (Sitularius ell. Urnarius), Hans Olufsen, -1571 Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stilling, der nærmere reguleredes, da han 1690 udnævntes til at
være Holmens Chef. Med sin rige Erfaring og sine solide Kundskaber
baade i Skibsbyggeri og Artilleri viste han sig her meget
virksom; han havde en væsentlig Andel i Anlægget af Fæstningen
«Christiansø», byggede en Flydedok paa Bremerholm og gav selv
Tegning til flere gode Skibe. 1683 avancerede han til Admiral og
erholdt det paafølgende Aar Danebrogsordenen. 1693 skjænkede
Christian V ham Hørbygaard til Belønning for hans gode Tjeneste.
S. døde 27. Dec. 1694; han var en af de faa Hollændere, der
efter at være traadte i dansk Tjeneste uforbeholdent og ærlig
sluttede sig til deres nye Fædreland, for hvilket han med sin djærve
Karakter og store Dygtighed blev en god og nyttig Borger.

S. blev 1687 gift med Susanne Christine Schønbach (f. i Kiel
1657, d. 1722 paa Hørbygaard), Datter af Landkansler Johan
Christopher S., men efterlod sig ingen Sønner til at forplante Navnet.
Den ene af hans 2 Døtre blev gift med Konferensraad Chr. Braem
(II, 582).

J. H. Lützow, H. S.s Levnet og Bedrifter (1792).

C. With.


Spandemager (Sitularius ell. Urnarius), Hans Olufsen, –1571,
Præst. Denne Mand, der var en af Reformationens Fædre i Skaane,
var født i Malmø, hvor hans Fader, Oluf S., endnu levede 1519.
Oprindelig var han Munk i Helligaandsklosteret i hans Fødeby, og
ligesom hans Bysbarn Claus Mortensen Tøndebinder sluttede han
sig tidlig til den lutherske Lære og begyndte at forkynde
Evangeliet, naar Lejlighed gaves. Men da den udvalgte Ærkebiskop
Aage Sparre gjorde Anstalter til at lægge ham alvorlige Hindringer
i Vejen, begav han sig med ovennævnte Cl. Mortensen i Sept.
1527 til Haderslev, hvor Reformationen under Hertug Christians
Beskyttelse var i fuld Gang. Her forbleve de i et Aars Tid og
vendte saa tilbage til Malmø, vel rustede til at optage Kampen og,
hvad der ikke var af mindst Betydning, forsynede med et kongeligt
Værnebrev, der stillede dem uden for Ærkebispens Jurisdiktion.
De mødte derfor ikke, da Aage Sparre i Nov. 1528 kom til
Malmø for at kalde dem til Regnskab og, efter i 3 Dage at have
ventet paa dem, maatte nøjes med i et Brev at advare Borgerne
mod deres Kjætterier. Da Munkene i Slutningen af 1529 maatte
forlade Helligaandsklosteret, blev Kirken af Borgmestre og Raad
indrømmet S. til at prædike 1. Han skal have hjulpet Cl.
Mortensen ved Affattelsen af danske Salmer til Brug ved den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:14 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/16/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free