- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
190

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spandet, Niels Møller, 1788-1858, Dommer og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at være Lærer i Filosofi ved Christiania Universitet, et Tilbud, S.
selv bestemt afviste. Et Par Aar tidligere havde Professor N.
Treschow beklaget, at S. ikke havde givet sig dybere ind paa
Retsvidenskabens Studium, da han i saa Fald kunde have egnet sig
til at blive juridisk Professor i Christiania. Da der 1826 var faldet
liom imod Grundtvig i den Sag, H. N. Clausen havde rejst imod
«Kirkens Gjenmæle» (III, 616), følte S. sig opfordret til offentlig
at fralægge sig enhver Del i denne Dom, som han fandt uretfærdig,
og skjønt hans Embedsfæller ikke havde haft noget derimod,
fik Rettens Justitiarius dog Paalæg om at tilkjendegive S., at hans
Adfærd var upassende og misbilligedes af Kongen. Hvor fuldt S.
samstemmede med Grundtvig og Lindberg i deres Kamp for
Daabens Betydning, fremgik ogsaa af, at han 1828 indgav en
Ansøgning om at maatte faa sine Børn døbte paa ny efter Ritualet,
fordi hans Sognepræst i sin Tid havde tilladt sig væsentlige
Udeladelser i Daabsformularen. Dette blev vel ikke tilladt, men det
indskærpedes Præsterne for Fremtiden nøje at følge Ritualet. End
videre var S. 1831 med til at indgive en Ansøgning om, at Grundtvig
maatte danne en Frimenighed, hvad man i højere Kredse fandt
saare upassende af en Mand i hans Embedsstilling. Da S. som
Kongens Foged 1832 viste en overordentlig Mildhed i at ordne,
Afsoningen af nogle Bøder, som Litteraten Blok Tøxen var idømt,
med saadant Hensyn til hans Helbred, at Straffen blev næsten
illusorisk, havde dette – i Forbindelse med hans tidligere
Optræden – til Følge, at han ikke fik Lov til at gjøre Prøve som
Assessor i Højesteret. Han lod sig dog ikke paavirke mere deraf,
end at han 1842, ligeledes paa egen Haand og i største Skynding,
ordnede Orla Lehmanns Fængselsstraf (X, 174) efter Reglerne for
Gjældsfængsel for derved at undgaa, at han maaske overførtes til
Kastellet.

Aaret 1848 førte ogsaa S. ind i det politiske Liv. I Avg. blev
han Medlem af Valgre for m foreningen s Bestyrelse og tog Del i
Hippodrommøderne, og i Okt. stillede han sig i Aalborg til den
grundlovgivende Rigsforsamling, dog uden at opnaa Valg.
Derimod valgtes han 1849 til Folketinget i Sorø Amts 1. Kreds
(Ringsted) og gjenvalgtes baade 1852 og ved Omvalget i Febr. 1853,
medens han trak sig tilbage i Maj s. A., da han havde skilt sig
fra sine gamle Vælgere, Bondevennerne. Da disses Førere 1852
havde sluttet sig til Helstaten, brød han med dem og stemte baade
mod Toldgrænsens Flytning og sammen med Mindretallet i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:12 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/16/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free