- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
192

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spang, Peter Johannes, 1796-1846, Præst - Spangberg, Morten, o. 1698-1761, Opdagelsesrejsende

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ivarsdatter f. Svendsen, er født i Kjøbenhavn 30. Avg. 1796 og
blev Student fra Borgerdydskolen i Kjøbenhavn 1814. Han tog
theologisk Embedsexamen 1820 med Udmærkelse og levede af at
undervise, til han 1825 blev Sognepræst for Roslev-Ryberg Menigheder
i Viborg Stift, hvorfra han 1830 forflyttedes til Udby-Ørslev
paa Sjælland. 1840 blev han resid. Kapellan ved Helligaandskirken
i Kjøbenhavn og 1845 Sognepræst sammesteds. Han døde
i Kjøbenhavn 14. Jan. 1846. 1825 ægtede han Christiane Philippine
Dormeyer (f. 1797 d. 1865), Datter af Ritmester Reinhold D. –
S. var en dygtig og anset Præst, en begavet Prædikant, der
samlede en stor Menighed i Kjøbenhavn, og som ved sin Alvor og
Kraft forenet med Mildhed og Livlighed blev en virkelig
Sjælesørger for mange. Han deltog med Iver i Kjøbenhavns
Præstekonvents Forhandlinger. Da Konventet 1844 besluttede at
udarbejde en ny Salmebog, blev han tillige med E. V. Kolthoff Medlem
af den Komité, der var nedsat til at overveje Salmebogssagen.
Samtidig var han Medlem af en anden Komité, der androg paa
en Del Lempelser i Lovgivningen om de gudelige Forsamlinger.
En Samling af hans Prædikener og Lejlighedstaler udgaves efter
hans Død.

Fortalen til den nævnte Prædikensaml.
Erslew, Forf. Lex.
Vinther, Oplevelser fra Menighedslivet i Kbhvn. S. 8 ff. 16 f.

L. Koch.


Spangberg, Morten, o.1698-1761, Opdagelsesrejsende,
stammede fra Jerne ved Esbjærg, hvor der i Slutningen af det 17.
Aarhundrede levede en velhavende Slægt af dette Navn. 1720 traadte
han som Lieutenant ind i den russiske Flaade, førte i nogen Tid
Paketbaaden mellem Kronstadt og Lybek og deltog som næstkommanderende
i Vitus Berings første kamtschadalske Rejse 1725-30 (II,
124). Paa denne udmærkede han sig ved Mod og Kraft og forfremmedes
ved Hjemkomsten til Kapitajn. 1731 ansattes han atter
under Bering som Chef for den japanske Afdeling af den store
nordiske Expedition. Under utrolige Lidelser for sig og Mandskab
førte han 1733-34 store Transporter af Materiel og Proviant ad
Østsibiriens Flodveje til Stillehavet, hvor han anlagde Havnebyen
Okotsk og byggede en lille Flaade, Russernes første i disse Strøg
af Kloden. I Sommeren 1738 afgik han med 3 Skibe til Japan.
Fra Kamtschatka skulde han opsejle Nipon, knytte de russiske
Undersøgelser til den vestevropæiske Kartografi af Nordjapan og
kortlægge de mellemliggende Egne: Jesso og Kurilerne, der paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free