- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
196

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sparre, Aage Jepsen, o. 1462-1540, Ærkebiskop - Sparre, Claus Nielsen, -o. 1451, til Ellinge og Vik, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han træt af den frugtesløse Kamp; han var ogsaa nu o. 70 Aar
gammel og trængte til Afløsning af yngre Kræfter. I Juli 1532
oplod han sin Stilling til Dekanen i Kapitlet, Mester Torbern Bille,
der dog maatte udstede bindende Forpligtelser til Frederik I, inden
Sagen gik i Orden.

A. S. forbeholdt sig Stillingen som Dekan i Kapitlet samt
Forleningen med de 2 Nonneklostre: St. Peders i Lund og Bosø,
samt flere andre Indtægter. I den følgende Tid spillede han ingen
Rolle. Til den store Rigsdag 1536 indkaldtes ogsaa «Electus antiqvus
Mester A.»; i Rigsdagsrecessen nævnes han imidlertid ikke blandt
Rigsraaderne, men har beseglet øverst blandt den Skaanske Adel.
Senere kaldes han dog atter i Kongebreve «vor Mand og Raad».
Han havde, i alt Fald en Tid lang, Del i Skurup Gaard sammen
med sine Brødre, var i Besiddelse af ikke ringe Formue og havde
Pant i forskjellige Hovedgaarde. 12. Okt. 1540 gjorde han
Testamente, og kort efter døde han.

A. Heise.


Sparre, Claus Nielsen, –o.1451, til Ellinge og Vik,
Rigsraad, førte selv aldrig, saa lidt som nogen af hans Slægt,
Navnet S., og det sikkert af gode Grunde, da den ikke som S.-Slægten
førte 3, men kun 2 Sparrer i sit Vaaben og altsaa utvivlsomt er
en hel anden Slægt. Han var Søn af nedennævnte Niels Svendsen S.
til Ellinge og Pernille Pedersdatter Thott og var som Godssamler
sin Fader op ad Dage. Han var i 1425 og 27 sin mægtige Morbroder
Hr. Axel Pedersens Foged paa Varberg og opholdt sig 1435
længe i Stockholm, hvor han bl. a. nævnes som Forlover for Kong
Erik ved Forliget med det svenske Rigsraad. Formodentlig har
han her da fæstet sig en svensk Brud, Karen Stensdotter Bielke,
med hvem han 1438 holdt Bryllup i Stockholm. Han kom herved
i Svogerskab med selve den svenske Rigsforstander og senere
Konge Carl Knutsson, hvis Halvsøster hun var, men dette anselige,
om end for en dansk Mand farlige, Svogerskab synes ikke at have
rokket hans danske Sind, thi 1439 var han et af de danske
Sendebud til Mødet i Jønkøping. Kort efter Kong Christoffers
Tronbestigelse blev han Ridder og fik senere Plads i Rigsraadet, i alt
Fald før 1449. 1446 siges han at have faaet Brev paa Sølvitsborg
Len, men om han nogen Sinde fuldt har overtaget dette Len, er
vel tvivlsomt, da en anden skaansk Stormand, Hr. Niels Jensen til
Hammer, alt havde Brev derpaa. Derimod havde han Lykaa i
Pant, og dette Len sad hans Enke endnu 1458 inde med, skjønt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free