- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
197

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sparre, Claus Nielsen, -o. 1451, til Ellinge og Vik, Rigsraad - Sparre, Gjørvel (Gjørrild) Fadersdatter, -1605

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de svenske i Mellemtiden havde spillet Herrer der. Som Rigsraad
deltog han 1450 i Forhandlingerne i K altnar med de svenske, men
er vistnok død snart efter. Efter sine Forældre havde han arvet
Ellinge; Vik i Upland fik han med sin Hustru. Hun bortforpagtede
1458 Ellinge i sin Søns umyndige Aar til hans mægtige Frænde
Iver Axelsen Thott.

Thiset.


Sparre, Gjørvel (Gjørrild) Fadersdatter, –1605, var født i
Sverige og Datter af Fader Nilsson S. til Hjulsta og Botilda Knutsdotter.
Denne sidste var ogsaa af en oprindelig svensk Adelsæt (Tre
Roser), men hendes Faders Farfader og Fader havde begge ved
Giftermaal med norske Adelsdamer erhvervet sig udstrakte
Godsbesiddelser i Norge, og disse gik tillige med svensk Familiegods
over til G. F., der synes at være bleven forældreløs allerede som
Barn. Den rige Arving var naturligvis en eftertragtet Brud, og
1532 blev hun gift med den svenske Rigsraad Peder Nilsson Grip,
som imidlertid druknede allerede Aaret efter. Længe sad hun dog
ikke Enke, thi i Begyndelsen af 1534 blev hun gift med den danske
Rigsraad Truid Gregersen Ulfstand, som i Spidsen for et dansk
Gesandtskab var kommen til Sverige. Hun fik nu sit Hjem i
Danmark, foreløbig paa Varberg Slot, hendes Mands Forlening, og kom
her til at gjennemleve Grevefejdens urolige Tid, der ogsaa gik ud
over hende, i det den i Fangenskab paa Slottet hensatte Marcus
Meier, Grev Christoifers og Lybeks Landsknægtfører, i Marts 1535
pludselig gjorde sig til Herre over Slottet, medens Hr. Truid
ilsomt maatte flygte bort, efterladende sin unge Hustru og sine 7
Børn af første Ægteskab i Æventyrerens Hænder. I dette
Fangenskab, der varede i 14 Maaneder, indtil Hr. Truid i Maj 1536
tilbageerobrede sit Slot, fødte Fru G. (i Nov. 1535) en Søn, hendes
eneste Barn; men kun 13 Aar gammel døde Drengen, hvad der
gav Anledning til skandaløse Optrin mellem hendes Stifsønner og
hendes Mand – ikke længer Truid Ulfstand, der var død i Nov.
1545, men hendes tredje Mand, Lave Brahe (II, 595). Medens
Sagnet vil vide, at Forholdet mellem hende og hendes anden
Mand var slet, skal hun have været meget lykkelig i sit tredje
Ægteskab, der varede i 20 Aar, indtil hun i Marts 1567 for tredje
og sidste Gang blev Enke.

Uden paarørende sad hun nu Resten af sit lange Liv i et
fremmed Land. Som hendes Rigdom tidligere havde fristet
Bejlerne, saaledes blev den nu Gjenstand for den danske Regerings

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:14 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/16/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free