Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sparre, Jens Torbernsen, -1460-, til Bringstrup, Rigskansler - Sparre, Jep Tordsen, -o. 1562, til Lyngbygaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Embede. J. T. var Væbner endnu 1447, men Ridder 1450 og har
vel altsaa faaet Ridderslaget ved Christian I’s Kroning 1449;
1451-71 forekommer han som Rigsraad, og ved Tiden 1460-63 har
han vistnok været Lensmand paa Skjoldenæs. Efter sin i 1438
afdøde Fader havde han arvet Bringstrup, og ved Giftermaal med
Sophie Pedersdatter (Sparre) kom han i Besiddelse af Viby (det
nuværende Vibygaard), som Sønnen Jep Jensen dog skrev sig til,
allerede længe før hans Fader døde. Naar dette Dødsfald er
indtruffet, vides ikke.
William Christensen.
Sparre, Jep Tordsen, –o.1562, til Lyngbygaard, mistede
tidlig sine Forældre, Tord Jepsen til Lyngbygaard og Birgitte
Moltke – Faderen blev dræbt af Niels Brahe –, en Omstændighed,
der sikkert har haft en væsentlig Andel i hans senere skjæve
Livsførelse. Hans formaaende Farbrødre, bl. a. Ærkebisp Aage S.,
have dog næppe forsømt hans Opdragelse efter hans Breve at
dømme. 1528 var han blandt de Adelsmænd, der bleve udskrevne
til at følge Frederik I udenrigs, og 1533 blandt dem, Christian II
forgjæves henvendte sig til om at komme paa Tronen paa ny.
1535 var han Hofsinde og fik Brev paa Allehelgensklosteret i Lund,
dog kun en stakket Tid. Samtidig gjorde han Tjeneste som
Skibschef under Peder Skram, og selv beretter han senere, at han har
taget Del i Kjøbenhavns Belejring. Sammen med Ritmesteren
Busch van Velden havde han 1536 det Hverv at indtage Lunde
Stifts Slotte og Gaarde, hvorefter han selv erholdt Bosø Kloster
med Fultofte og Heglinge i Forlening. Bosø ombyttede han 1537
med Øvids Kloster, og 1539 ses han tillige at have haft Næsbyholms
Len. Han maa altsaa antages at have gjort god Tjeneste
i Krigsaarene, hvad han ogsaa selv senere idelig paaberaabte sig,
men det skulde snart vise sig, at til de paafølgende fredeligere
Tider passede han ikke.
Saa daarlig styrede han sine Len, og saa slet forligtes han
med sine Standsfæller og andre, at han alt 1541 var undveget til
Stockholm, hvorfra han bad Kongen om Lejde. Dette har han
sikkert faaet, thi Kongen var ham endnu den Gang gunstig og
mæglede bl. a. for ham en Trætte, han havde med Hr. Mourids
Olsen Krognos. Han kom i alt Fald tilbage; men snart efter var
det lige galt igjen, bl. a. fordi han var en Mand af saare løse
Sæder. 1544 fik han en skrap Formaning om som andre Lensmænd
at rette sig efter Kongens Breve, men saa lidet tog han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
