- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
214

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sperling, Otto, 1602-81, Læge og Botaniker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anseelse som Læge og kaldtes saaledes med til Raadslagning om
Christian IV’s Tilstand efter Slaget paa Kolberger-Heide, han drev
Studier og fandt en Virkeplads for sin vistnok stærkeste Interesse
i Styrelsen af den botaniske Have, over hvis Bestanddele han
udgav 2 Kataloger, og han blev fremfor alt nøje knyttet til Ulfeldt
og Leonora Christina; som Huslæge og Husven færdedes han med
dem til Stadighed, lærte Leonora Christina Latin og nød og
gjengjældte deres Fortrolighed. En kort Afbrydelse i dette Forhold
indtraadte dog, ved at han 1640 fulgte Hannibal Sehested som
Læge paa hans Sendelse til Spanien; 1642 var han med Ulfeldt i
England. Men der trak snart Skyer op. Det er ikke usandsynligt,
at han selv noget har forskyldt det ved sin Pengebegjærlighed,
der ikke alene bragte ham til at indlade sig paa Handelsforetagender,
men rimeligvis desuden til at tilegne sig ulovlige
Fordele ved Levering af Lægemidler til Børnehuset; sikkert har dog
ogsaa hans Venskab med Ulfeldt skaffet ham Fjender, især da fra
1644 Rigshofmesterens Indflydelse begyndte at blegne. I Slutningen
af det nævnte Aar faldt han i Unaade hos Kongen, mistede begge
sine Embeder hos denne, maatte se en Kommission nedsat til at
undersøge hans Embedsstyrelse og fik tilmed noget senere sin
Stilling som Stadsfysikus opsagt. Men han svigtede ikke Ulfeldt.
Han sluttede sig til ham paa hans Rejse til Nederlandene og
Frankrig 1646-47 og fulgte ved denne Lejlighed tillige Leonora
Christina paa hendes lille Afstikker til England. Imidlertid var
Ulfeldts Magt over Christian IV jo i dennes sidste Tid paa ny i
Stigning, og dette virkede tilbage paa S., der atter blev taget til
Naade; han fik vel ikke sine gamle Embeder tilbage, men Løfte
om at blive kongl. Kemiker paa Rosenborg; han kaldtes ogsaa
som Læge til Christian IV’s sidste Sygdom paa Frederiksborg og
fulgte ham til hans Dødsleje paa Rosenborg.

Foreløbig bragte ikke heller Frederik III’s Tronbestigelse nogen
afgjørende Forandring i S.s Stilling. Det blev ganske vist ikke til
noget med det lovede Embede, men han fik i Stedet Bestalling
som Hofmedikus, uden at dog Kongen benyttede ham, og han var
med Ulfeldt i Holland 1649. Da kom det for S. som for Ulfeldt
skæbnesvangre Aar 1651. S. var ikke i Kjøbenhavn, da de
Walter-Dinaske Intriger begyndte, i det han var rejst til Hamborg og
Holland for at lede efter sin Søn Poul, der var løbet bort, men da
han kom tilbage, vare Begivenhederne i deres fulde Gang. Han
stod trolig Ulfeldt og Leonora Christina bi, saaledes med at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free