Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sperling, Otto, 1602-81, Læge og Botaniker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Regering, der blev bekjendt hermed, kunde med Grund i hans Handlemaade
se et Brud paa Forpligtelsen af 1659, og den hævdede tillige,
at han trods Tilladelsen af 1651 til at bosætte sig i Udlandet
endnu var i Kongens Tjeneste. Den besluttede at faa ham i sin
Magt. Hovedgrunden hertil var dog uden Tvivl langtfra saa meget
Lyst til at straffe ham som Ønsket om at komme i Besiddelse af
de Ulfeldtske Ejendele, der vare i hans Værge, og Haabet om at
kunne tvinge ham til at afgive Bekjendelser saa vel om, hvad han
mulig vidste om Ulfeldts sidste Sammensværgelse, som om tidligere
Forbrydelser fra Leonora Christinas Side. Regeringen gjennemførte
sin Hensigt paa en svigefuld og brutal Maade. Det lykkedes 1664
Oberstlieutenant Hagedorn at lokke S. uden for Hamborgs Grund,
fængsle ham og føre ham til Gluckstadt, hvorfra han, belagt med
en Lænke, bragtes til Kjøbenhavn. Her blev han indsat i et
Fangehul i Blaataarn, og en Kommission nedsattes for at afhøre
ham med Regeringens Planer for Øje. Men det lykkedes den ikke
hverken at komme i Besiddelse af Ulfeldts Ejendele – thi skjønt
S. nødtes til at skrive Breve til sine Børn om Sagernes Udlevering,
vægrede de sig derved – eller at faa Oplysninger af Vigtighed.
Derimod blev han i Juli 1664 dømt af Hofretten som skyldig i
Majestætsforbrydelse til Tab af Ære, Liv og Gods. Men selv
Trusler om Pinebænken bragte ham ikke til at ytre sig yderligere.
Dødsdommen blev heller ikke udført, hvortil maaske bidroge
Indsigelser fra den svenske Regering, der antog sig S.s Paastand om,
at han stod under dens Jurisdiktion som Vikar i det hamborgske
Domkapitel. Men hans Gods paa Sjælland konfiskeredes og skjænkedes
til Hagedorn, og han selv blev holdt i livsvarig Fængsling.
Især i Begyndelsen var dette meget haardt, senere og navnlig efter
Christian V’s Tronbestigelse mildnedes det. Hans Søn Otto og en
af hans Døtre fik Lov til at besøge ham i Fængselet, og han saa
Lejlighed til at komme i Besiddelse af Skriveredskaber. Ved Hjælp
af disse forfattede han paa Tysk sin bekjendte Selvbiografi, der
naaede til 1659 med et Tillæg om hans Bortførelse fra Hamborg
og Fangenskab. Skriftet, der var bestemt for hans Børn, afsluttedes
1673. Det har sin store historiske Interesse, om det end
selvfølgelig som Kilde maa benyttes med megen Kritik. Den Tone af
Gudsfrygt og Ydmyghed, som gaar igjennem det, stemmer ikke
med den Frivolitet, som adskillige af hans efterladte Papirer bære
Vidne om, men det er præget af hans bedste Egenskab, hans
udholdende Troskab mod og Kjærlighed til Ulfeldt og Leonora
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
