Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sperling, Otto, 1634-1715, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selv under Ejermandens yderlige Nød, liberalt stod aaben for
alle. Sin Samling af danske og antike Mønter kunde han dog
ikke skille sig ved; efter hans Død kjøbte Kongen den for 700 Rdl.
Omsider fandt den forladte Olding et Tilflugtssted hos en trofast
Ven, den lærde Chr. Reitzer (XIII, 621), der gjæstmildt optog ham
i sit Hus, der for S. tillige havde den store Fordel at være
forsynet med et udmærket Bibliothek. Efter 2 Aars Ophold hos
Reitzer døde S. 18. Marts 1715, 81 Aar gammel.
Har nogen Sinde en Videnskabsmands Liv været ført i Forsagelse,
da har det visselig været hans; om han har tænkt paa at
gifte sig, vides ikke, – han havde i hvert Fald aldrig haft Raad
dertil. Hans Breve gjenlyde af hjærteskærende Klager over den
Mangel paa Mæcenater, der er i Danmark, og over Boghandlernes
Ligegyldighed over for lærde Værker, der ikke betale sig saa godt
som Katekismer og ABC-Bøger. Trods Fattigdom og Tilsidesættelse
arbejdede og studerede S. hele sit lange Liv; til hans Lykke
stode hans Øjne ham bi ogsaa i hans Alderdom, hvilket han
tilskriver Virkningen af den Pibe Tobak, han røg Morgen og Aften.
Han var en Polyhistor efter sin Tids Smag; især var det dog
Historien med dens forskjellige Bifag, der optog hans Interesser, og
et mærkeligt Vidnesbyrd om hans Aands Livlighed er det, at han
i en Alder af henimod 60 Aar tog sig for at lære Islandsk, da
det til hans Undren gik op for ham, hvilken Skat af historisk Stof
der laa gjemt hos den fjærne Øs Skribenter. Dette Studium førte
ham i Forbindelse med Arne Magnusson, fra hvem man har et
fornøjeligt Brev til S., skrevet 1707 fra Island; han tilbagesender
et Haandskrift, han havde laant af S., og med Undskyldning for
dets lange Udebliven indpakker han det i et Par islandske Strømper
som Rente af Laanet. De Skrifter, det lykkedes S. at faa trykte,
ere i Betragtning af hans Flid og Lærdom hverken mange eller
store; de ere væsentlig af historisk, arkæologisk og numismatisk
Indhold, og adskillige af dem ere indførte i lærde Tidsskrifter eller
Samlinger. Af hans særskilt udgivne Skrifter maa nævnes hans
Udgave af Absalons Testamente (1696), hans Brev «De nummorum
bracteatorum et cavorum origine et progressu» (1700), «De
nummo Svecico Sevennensibus adscripto» (1703), «De summo regio
nomine Konning» (1707), «Dissertatio de nomine et festo Jul»
(1711), alle bærende Vidnesbyrd om Forfatterens Skarpsindighed og
grundmurede Lærdom. Desto flere Værker efterlod han sig i
Haandskrift; ved hans Testamente indlemmedes de i Reitzers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
