- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
231

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sponneck (Sponeck), Georg Wilhelm v. Hedwiger Rigsgreve, 1672-1740, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sluttede sig 1702 til det danske Hjælpekorps, som under Hertug
Carl Rudolf af Wlirttemberg-Neustadt tog Del i den spanske
Arvefølgekrig. I 8 Aar forblev S. ved dette Korps; han fik 1703
Ansættelse som 2. Oberstlieutenant ved et Infanteriregiment, som blev
oprettet for Hertug Chr. Ulrik af Württemberg-Oels; 1708 blev han
karakt. Oberst og forsat til 2. Bataillon af Regimentet Prins Carl,
1709 Chef for Bataillonen Fyn.

S. udmærkede sig gjentagne Gange, bl. a. i Slaget ved Malplaquet
(1709), hvor han blev saaret. Ved Reorganisationen efter
Slaget ved Helsingborg (1710; blev S. kaldt til Danmark sammen
med flere af Hjælpetroppernes dygtigste Officerer og blev ansat
som Chef for Dronningens Livregiment, som han beholdt til 1716.
Han tog med Hæder Del i Felttogene i Nordtyskland 1711-15.
I det første af disse Aar blev han Brigader og senere fungerende
Kommandant i Rostock. I Slaget ved Gadebusch (20. Dec. 1712)
fik han det Hverv med 4 Batailloner at besætte en fremskudt
Stilling foran den danske højre Fløj. Han forsvarede Stillingen med
stor Tapperhed, bibragte endog, i Forening med Rytteriet under
F. J. v. Dewitz, Svenskerne et partielt Nederlag og trak sig først
om Aftenen tilbage i saa god Orden, at Resterne af hans 4
Batailloner saa at sige vare de eneste Fodfolksafdelinger, der de
nærmeste Dage vare i fuldt kampdygtig Stand. 1715 blev han
Generalmajor. S. A. blev det under Belejringen af Stralsund
overdraget ham sammen med den preussiske General Arnheim at
besætte Øen Usedom, hvad der lykkedes efter en blodig Kamp, og
senere paa Aaret tog han Del i Landgangen paa Rygen, hvor han
blev haardt saaret.

I Foraaret 1716 var S. den ældste af de Officerer, som i Anledning
af Carl XII’s Indfald i Norge bleve sendte op for at bøde
paa Hullerne i den norske Hærs Rammer. Kort efter sin Ankomst
til Landet var han med ved Overfaldet paa Moss (23. April). Selv
skal S. ikke have villet tage imod «Gratulationer» i Anledning af
det lykkelige Udfald; men i den Beretning, som Viceadmiral Gabel
sendte Kongen om Affæren, priser han i høje Toner S., der «i
Sandhed meriterer at være Generallieutenant og, om det og var,
Generab. Efter sin Tilbagekomst til Danmark s. A. blev S. da
ogsaa forfremmet til førstnævnte Grad og blev tillige Kammerherre;
Aaret efter fik han det hvide Baand.

S.s Forhold til Gabel var nu meget intimt, og da denne 1717
var bleven Overkrigssekretær (d. e. Krigs- og Marineminister),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free